Nu skal du kun sove 2 nætter mere
- Den: oktober 29, 2025
- Af: Beth Wedel
- Kategori: Vores Birkevang
0
Og så er det lørdag d. 1. november og vi fejrer at vores fantastiske fælleshus fylder 10 fabelagtige år🇩🇰🌸❤️🍷.
Der er åbent hus fra kl. 13-19 og vi byder på lækre hjemmelavede hapser af mange slags, sandwich, chips og dips , dertil vin i forskellige farver , øl både med og uden, sodavand og kaffe på kanden.
Vi håber I vil komme forbi i løbet af dagen og fejre vores skønne fælleshus som har været rammen om fester, fødselsdage, bryllupper, barnedåb, studenterfejring, gravøl, møder af allehånde arter, kreative tiltag, bogklub, film, vinsmagning, mindeværdige boldkampe på TV’et og ikke at forglemme MGP 2017 med Birkevangs egen stjerne Caroline Selma, foredrag, quizz, juletræstænding og indtag af mad i alle varianter.
Tag din glade novemberhat på og kig forbi 🍷🌸🤩🇩🇰
kærlig hilsen fælleshusudvalget
invitation
- Den: oktober 15, 2025
- Af: Beth Wedel
- Kategori: Vores Birkevang
0
🎉🎉🎉🎉🎉🎉🎉🎉🎉🎉
I anledning af at vores fantastiske fælleshus fylder 10 år 🇩🇰 lørdag d. 1. november , vil vi gerne se jer til de lækreste hjemmelavede hapser, sandwich , chips & dips. 🍢🌮🥪🫒
Der vil osse være lidt at skåle og skylle efter med, rødvin🍷, hvidvin🥂, øl med og uden alkohol🍺, sodavand🥤 og kaffe på kanden☕️.
Der blir åbent hus mellem kl 13 og kl 19.
Vi glæder os til at se jer alle sammen i løbet af dagen.
Kærlig hilsen fælleshusudvalget.

⭐️🌸🇩🇰⭐️🌸🇩🇰⭐️🌸🇩🇰⭐️🌸🇩🇰⭐️🌸🇩🇰⭐️🌸🇩🇰⭐️🌸🇩🇰⭐️🌸🇩🇰⭐️🌸🇩🇰⭐️🌸
Pensionistfællesspisning
- Den: september 01, 2025
- Af: Beth Wedel
- Kategori: Vores Birkevang
0
Pensionistfællesspisning er en forlængelse af sommergrill til den kolde og mørke tid af året. Finder sted i huset hver 14. dag kl 17:30. Første gang 10. september. Man behøver ikke være pensionist og kødspisere, allergikere og vegetarer kan deltage 😊. Gifte, singler, korte og lange er velkomne. Tag din egen mad og service med. Man kan osse være to eller flere der skiftes til at lave mad til hinanden, aftal selv indbyrdes. Bruger man af husets service, potter og pander skal man selvfølgelig selv gøre rent efter sig, samme aften. Vel mødt til et lunt og lækkert halvår indendørs 🫑🍅🥖🥩🥓🧀🍤🌮🍽️🍷🍽️🍺🍽️🥢🫖🥄🥛🍽️🍷
Hvis krigen kommer, fimbulvinter eller strømmen svigter
- Den: august 20, 2025
- Af: Beth Wedel
- Kategori: Vores Birkevang
0
Fælleshusudvalget har preppet. Vi har fået 2 store gasflasker af metal af John , de er monteret på grillerne. Så har vi ombyttet de små gasflasker til store, af plastik, så nu har vi så meget det er lovligt at have i garagen. Så i tilfælde af strømsvigt kan vi samles og grille på Johns plads 🔥🍗🥩🍖🌽🌶️🔥😁
Kejn den på knækkket😁
- Den: juni 10, 2025
- Af: Beth Wedel
- Kategori: Vores Birkevang
0
Onsdagsgrill på terrassen er populært og derfor har vi indkøbt en extra grill, brugt men fin, med gasflaske und alles.
Den kommer fra et pænt hjem i Rudkøbing og er derfor særdeles velegnet til langelænderpølser 😉🌭🌭🌭
Fælleshusudvalget ønsker jer en god grillsommer😋
Ikke trække stik ud i fælleshuset.
- Den: maj 08, 2025
- Af: Beth Wedel
- Kategori: Vores Birkevang
0
Til alle der bruger fælleshuset. Vær venlig IKKE at hive stik ud af kontakter når I forlader huset. Dels er det rart med en lille smule lys i lyskæderne og dels trækkes stikket osse ud til censorlyset på terrassen, og det er ikke meningen. mvh udvalget.
Lidt nyt fra skraldefronten.
- Den: marts 08, 2025
- Af: Beth Wedel
- Kategori: Vores Birkevang
0
Du har måske allerede hørt nyheden i pressen? Nu må man i Københavns kommune lægge pizzabakker i papcontaineren. Jeg kiggede lige efter på nem Affaldsservice’s hjemmeside, og den er god nok👍🏼😊
Skraldecafeen fylder 12 år på søndag d. 19. januar
- Den: januar 16, 2025
- Af: Beth Wedel
- Kategori: Vores Birkevang
0
og traditionen tro vil fælleshusudvalget bage lækre boller med tandsmør og der vil blive serveret de svedigste lagkager med heftigt fyld og masser af flødeskum og pynt. Det blir dejlig varm cacao med flødeskum til at skylle det hele ned med.
Festen holdes på søndag d. 19. januar kl. 11🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰
“Så kold den lille hånd er” eller “Det er koldt herude”
- Den: december 09, 2024
- Af: Beth Wedel
- Kategori: Vores Birkevang
0
Om man er til G. Puccini eller St. St. Blicher, det er ikke rart at fryse .
Derfor har vi sammen med Morten besluttet, at varmeblæseren i fælleshuset skal stå på 20 grader som minimum vinteren over. Så er man fri for at huske at skulle skrue op for varmen før møder mm, og man er fri for at huske på at skrue ned på 16 grader efter.
bedste hilsner fælleshusudvalget.
Nyt fra allerhøjeste sted
- Den: december 05, 2024
- Af: Beth Wedel
- Kategori: Vores Birkevang
0
Igen i år har Frank, med fare for liv og lemmer, entreret stigen op til samtlige fuglekasser på Birke Alle og Johns Plads, og han er kommet helskindet ned igen.
Der er gjort hovedrent og alt er klart til en ny generation af Birkefugle til foråret. Status er, at af de 20 kasser vi har, var der solide tegn på flyvedygtigt fugleafkom i de 10. I to af kasserne var der stadig et enkelt æg som ikke var klækket. Efter at ha konsulteret google er vi kommet til den konklusion, at det ene er fra en musvit, det andet fra en gråspurv. I en af kasserne på fælleshuset lå der en lille mumificeret gråspurveunge, vingerne var ganske korte og vi vælger at tro at den er sovet stille ind til lyden af glade barnestemmer og duft af grillpølser.
Vi har 20 kasser, de 6 er runde og det efterlader 14 til at være firkantede. De runde kasser er klart de mest populære i 2024. Spændende hvad der blir moderne i 2025. Vi ses på Fugle Alle.

