Saltning på isede veje i Birkevang, tak
- Den: oktober 16, 2026
- Af: Helle_nr168
- Kategori: Vores Birkevang
0
Vinteren truer… og dermed modbydelige glatte veje i Birkevang…
Sidste vinter var meget slem: mange uger i træk med meget isede veje…
Pga Birkevangs beslutning om kun at gruse var vi en del, der i dagevis ikke kunne forlade vores hjem pga isede veje.
Jeg foreslår, at Birkevang ophæver den ideologiske beslutning om kun at gruse, og i stedet begynder at salte igen ( som alle andre rundt om Birkevang gør ).
Hvis der kun bliver gruset, indebærer det at bilerne sprøjter gruset ud til siderne.
Og da vi i Birkevang alle, både biler og fodgængere, bruger samme veje, betyder det, at bilerne kører sneen sammen til is, og derefter sprøjter gruset ud til siderne. Så fodgængerne er nødt til at gå på isen, med fald til følge…
Til fællesmiddagen i Fælleshuset onsdag talte flere af os om problemet. Og mindedes sidste vinter… og frygter den kommende vinter med is på alle gange…
At være i dagevis / ugevis indespærret i sit hus, uden mulighed for at komme ud at handle, komme over med affald, få motion og frisk luft… sådan var vinteren i fjor… Og nej: dimser til at sætte under skoene er ikke en løsning: De skal af og på, når man går ind i butikker osv, og det kræver en bænk der ikke er der…
hilsen Helle / 168