Vores fælleshus

BOOKING
Du booker huset ved at skrive til: faelleshusudvalg@birkevang.dk.
Bookingen vil herefter fremgå af Birkevangs aktivitetskalender. Huset kan bookes et år frem, og kun til eget brug. Det er først til mølle, men da der kun er en juleaften, kan man ikke regne med at få den hvert år.
Terrassen følger ikke med i udlejningen, og der må ikke dækkes op udenfor. Dog kan man få en velkomstdrik, eller gå ud for at trække frisk luft. Børn er selvfølgelig velkomne til at bruge legepladsen. Terrassen skal til enhver tid kunne bruges af Birkevængere.
Det koster kr. 400 at leje huset for et døgn.
Døgnet går som udgangspunkt fra kl.12.00 og til kl.12.00 dagen efter.
På grund af husets popularitet, er det ikke muligt at leje huset flere dage i træk.
Har du brug for huset før kl. 12.00 og huset er lejet ud dagen forinden, må I indbyrdes aftale om det kan lade sig gøre.
Huset lejes ikke ud på timebasis, men hvis det drejer sig om få timer formiddag eller eftermiddag, så kontakt udvalget.
Betaling sker via MobilePay til MobileBox, 9791JW, senest ved udlevering af nøglen, men gerne før. Husk at skrive navn og husnummer.
OM HUSET
Huset rummer max 30 personer. Der er 26 stole + 8 klapstole. Der er borde i forskellig størrelse, som man kan sætte op som man har lyst til. Der er en skifteplads på toilettet.
BRUG AF HUSET
Er det første gang, du lejer huset eller det er længe siden, får du en rundvisning, når huset er klargjort og du skal have nøglen. Nøglen skal returneres dagen derpå.
Man kan leje duge for kr. 40 pr. styk, 3 for kr. 100,-. Vi har duge i røde, hvide og blå
Vis omtanke for naboerne i forhold til støj. Der skal være ro ude og inde ved midnat.
Udvalget sørger for, at huset er rent og ryddeligt inden udlejningen og den der booker huset, har ansvaret for at det afleveres i samme stand.
- Borde og stole skal på plads
- Opvaskemaskinen skal afleveres tom
- Køleskabet skal tømmes og afleveres rent
- Skraldespande skal tømmes og nye poser sættes i
- Toilettet og håndvask skal rengøres
- Gulvet skal fejes eller støvsuges og vaskes
Rigtig god førnøjelse
————————————————————
Booking – faelleshusudvalg@birkevang.dk
MobilePay – MobileBox 9791JW
Udlånsservice – tryk her
————————————————————





