Fælles arbejdsdag – april 2023


Flere end 50 tilmeldte til Fælles arbejdsdag

På søndag den 23. april kommer Birkevang til at summe af aktivitet. Flere end 50 har tilmeldt sig Fælles arbejdsdag og Legepladsudvalgets ditto.

Vi starter kl. 9 med morgenkaffe og en ”basse”. I lighed med sidste år fortæller de teamansvarlige om, hvad der er planlagt. Og man kan så tilmelde sig det, man har mest lyst til.

Havearbejde inkl. afgravning af grus på legepladsen er en af de store aktiviteter, som vil kræve en hel del hænder.

Den anden store aktivitet er afrensning og maling af vores portaler og maling af plankeværket ved Fælleshuset. Vi startede jo på portalerne sidste år. Nu kan vi måske blive helt færdige med alle fem.

Derudover skal vi have vasket vores havemøbler, legetøj med mere, og så er der nogle opgaver, som kræver lidt håndværksmæssig snilde.

Mens vi arbejder rundt omkring i haveforeningen, er der fuldt tryk på i køkkenet i Fælleshuset, og klokken 13.30 serverer køkkenteamet en lækker frokost med tilhørende drikkevarer – herunder skummende frisk fadøl.

Vel mødt til Fælles arbejdsdag.

Haveforeningen Birkevang 2024