100 års talen

Tale til Hf. Birkevangs 100 års fødselsdag, Dorte nr. 17:

Jeg føler mig ægte beæret og en smule rørt, over at få stillet denne opgaven, at holde festtalen til Hf. Birkevangs 100 års fødselsdag. Mange tak for tilliden.

—————————————————-

Kære alle birkevængere, kære alle ex’er og kære alle gæster

100 år og stadig levende og vital

Tænk engang – for 100 år siden tilbage i 1926- blev Birkevang født. Da de allerførste spader blev sat i jorden- her på matrikel nr. 2864, Husum, var det med drømmen om lys og frisk luft, haver til gavn og til pryd og fællesskab og fest. De værdier har overlevet gennem generationer og vi bærer dem stadig med os.

Jeg vil æde min gamle hat på, at birkevængerne for 100 år siden var ligeså glade, forårskåde og fuld af virketrang her sidst i marts, når dagene bliver længere, lysere og lunere, som vi er her 100 år efter.

Meget ér dog er forandret. Derom vidner, den meget smukke bog vi alle har fået omdelt i postkassen i dag. Jeg vil derfor ikke dykke så meget ned i fortidens glæder og sorger.

Men jeg vil meget gerne benytte lejligheden til at sige hjertelig tak på hele Birkevangs vegne, for det kæmpe arbejde bogudvalget har udført til glæde for ikke alene os birkevængere, men også mennesker med lokalhistorisk interesse.

Det er vildt flot arbejde. Mange tak for det

Ellers var Livet her i Birkevang bare ”vildere” for knap 40 år siden, altså lige med undtagelse af vore fællesarealer og egne parceller. Da jeg flyttede til, var ukrudt ikke en plante i egen ret, men blev betragtet som en fornærmelse mod fællesskabet. Vores grønne arealer, inkl. vore haver, stod for de flestes vedkommende snorlige. Det rigtig ”vilde” var flere af de birkevængere der boede her og især de oplevelser der fulgte. En ud af mange vilde oplevelser, står særligt tydeligt for mig:

En sommerdag lige omkring 1990 arriverede en kæmpestor hvid limousine, til min nabo i nr.18.  Det var vist nok kongen af Madagaskar der aflagde visit, med krone på hovedet og farvestrålende kåbe til jorden. I følget var to printesser iført noget der må beskrives som mere end galla. De blev, som jeg husker det, i mere end en uge og der var fest, bålmad, musik, sang og dans HELE natten, hvis politiet da ikke kom og greb ind. Det var lidt anstrengende, men mest af alt meget sjovt.

 I dag er vi ”vilde med vilje” og efterlader vi en stor stak visne blade og kvas på parcellen, hedder det et ”pindsvinehotel” De ”vilde” birkevængere er næsten borte, men mange af os mindes dem endnu. Det er nye tider og tak for det meste.

Men vi må aldrig glemme at give plads til mangfoldigheden. Mangfoldigheden er ikke en hindring for vores fællesskab. Det er selve vores fundament. Vi er stadigvæk forskellige mennesker med forskellige baggrunde og vi skal alle huske på, at vi deler den samme forkærlighed for Birkevang.

Det er en ganske særlig glæde, at opleve hvor mange nye unge og børnefamilier der er flyttet til Birkevang. Det er skønt at der igen er liv og larm på legepladsen, rulleskøjter, løbehjul og cykler på vejene og finurlige samtaler med og mellem børnene.

Vi bor tæt- og vi bor småt i Birkevang og i hjertet af foreningen står vores fælleshus. Det har vi, takket være initiativ fra få ihærdige birkevængere og stor arbejdsomhed fra mange ihærdige birkevængere, bygget i fællesskab. Vi har nu fyldt huset med så meget liv og leben, at det er ved at sprænges. Så stafetten er givet videre til en ny arbejdsgruppe, der måske kan lykkes med at få de forskellige ønsker og behov til at mødes. Det bliver ikke en nem opgave, men arbejdsindsatsen fejler bestemt ikke noget.

Det kræver at vi gør det vi er gode til. Vi hjælper hinanden, taler sammen og vigtigere, vi lytter til hinanden og anerkender at vi ikke har de samme behov, midler og værdier. Somme tider er det ikke nok at tale, så fordrer det at vi sætter os ud over egne, måske lidt snævre, interesse og ser på fællesskabet som en helhed. Det kan være en svær øvelse.

Når vi ikke taler sammen og arbejder sammen, så kan vi feste sammen nøjagtig som for 100 år siden, med sommerfest, fastelavn, juletræstænding, for blot at nævne nogle få. Det er på alle måder livgivende at bo, hvor så mange tager del i at planlægge, arrangere og udføre oplevelser af en hver art, til enhver lejlighed, til glæde for enhver der har lyst at deltage.

Vi har overlevet de første 100 år og vi tager vi med glæde de næste. Det gør vi ved at tale med hinanden, frem for om hinanden. Det gør vi ved at huske på, at selvom vi har hver vores have, så er vi stadigvæk én fælles matrikel.

Tak til de gamle i Birkevang, jer der har passet på foreningen og trukket det store læs i mange år- og grundlagt nogle af de traditioner der stadigvæk kitter os sammen. Tak fordi I har holdt fast gennem alle forandringerne.

Tak Til de unge og alle børnefamilierne, tak for energien, støjen, legen og livet i bringer med jer. Tak fordi I er så gode til at skabe nye fællesskaber og traditioner også med børnene i centrum.

Sidst men langtfra mindst- En kæmpe stor tak til Festudvalget, der har gjort denne fantastiske dag mulig.

Lad os udbringe en Skål for dem, for Birkevang og tillykke til os alle sammen

3 korte og et langt.