Drivhus
- Den: juli 20, 2015
- Af: Hanne_nr120
- Kategori: Vores Birkevang
0
En af vores bekendte har et drivhus, som kan afhentes (i Ballerup), ca 10 kvm, automatisk åbne-lukke funktion.
Kontakt os hvis det har interesse, nr. 120, tlf 20 83 38 61
Lidt om vores vandmålere og vandforbrug
- Den: maj 27, 2015
- Af: Hanne_nr120
- Kategori: Vores Birkevang
0
Som tidligere meldt ud var det her i foråret nødvendigt at udskifte radiomodulet på 36 af vores vandmålere. I forlængelse af det, fik vi i bestyrelsen nogle henvendelser om vandforbrug og vandmålere, som vi her vil forsøge at svare på.
Vi fik installeret individuelle vandmålere i 2010. De fleste vandmålere blev sat op indendørs, men på 11 parceller var det ikke muligt (oftest på grund af pladsmangel) og måleren blev derfor installeret i en brønd på grunden. Allerede dengang orienterede firmaet om, at det kunne give problemer med kulde og fugt – det radiomodul, der er på alle målerne, kan ikke i længden tåle fugt og ikke temperaturer under 5 grader. Der var bare ikke rigtig andre muligheder.
Langt hovedparten af de radiomoduler, der blev skiftet i år, sidder netop steder, hvor de har været udsat for fugt og/eller kulde. I forbindelsen med udskiftning er der – hvor det var muligt – opsat fryseposer for at beskytte mod fugt.
Vi blev også tilbage i 2010 informeret om, at en vandmåler har en begrænset levetid og efter seks år skal det tjekkes, om den fortsat fungerer, formentlig ifm. nogle stikprøvekontroller.
Nogle af de spørgsmål, vi er blevet stillet:
Når mit radiomodul ikke har virket, hvordan sker min afregning så ?
Vandmåler og radiomodul er to forskellige ting, selvom radiomodulet ikke virker længere, tæller vandmåleren fortsat og et manglende registreret forbrug i 2014, vil så blive registreret i 2015.
Hvorfor bruger foreningen 20.000 kr. på aflæsning af vandmålerne, kan vi ikke bare selv aflæse ?
De 20.000 kr., vi hvert år betaler til Ista (det firma, der står for aflæsningen) går dels til aflæsningen, men også til det efterfølgende fordelingsregnskab, altså hvem skal have hvor meget tilbage / betale ekstra.
Principielt kunne vi godt sige, vi selv aflæste og selv lavede fordelingsregnskabet, men det vil uden tvivl give en række problemer: en række vandmålere sidder så de er meget svære at aflæse, hvad med de parceller hvor man bare ikke får det gjort ? og udarbejdelse af et fordelingsregnskab vil så påhvile bestyrelsen / kassereren.
Den årlige udgift til Ista er på 140 kr./parcel og i bestyrelsen synes vi, de penge er givet godt ud.
Kan vi ikke bare droppe de individuelle vandmålere ?
Nej, dels er det en beslutning på vores generalforsamling, dels bliver det fra 1.januar 2017 lovpligtigt med individuelle vandmålere.
Har vi overhovedet sparet noget på vandregningen efter der er opsat individuelle vandmålere ?
Ja, det virker det som om, men det er svært at sige helt præcist, primært fordi vi i årene op til opsætningen havde en række vandlækager, der forstyrrer billedet. Men et slag på tasken tyder på, vi har sparet omkring 1.500 kubikmeter/år i hele foreningen, altså 50.-60.000 kr.
Til sidst når vi informerer om vand: der er ingen idé i at få sin vandmåler aflæst ifm flytning. Det koster penge (som den nye ejer kommer til at betale) og fra foreningens side afregner vi ikke med fraflyttede. Når man køber hus i Birkevang køber man så at sige også sælgers hidtidige vandforbrug.
For bestyrelsen, Hanne, 26.maj 2015
ang vandtryk
- Den: marts 11, 2015
- Af: Hanne_nr120
- Kategori: Vores Birkevang
0
Per har dd. været i kontakt med Hofor, der én dagene vil sætte en trykmåler op ved vores hovedindtag.
Yderligere info når vi ved mere
ang. vandaflæsning og vandmålere
- Den: marts 11, 2015
- Af: Hanne_nr120
- Kategori: Vores Birkevang
0
Vi har fået årsregnskab fra Ista og det vil inden generalforsamlingen blive delt ud til alle. Jer, der skal betale ekstra, vil blive opkrævet via pbs, i enten april eller maj måned. Jer, der skal have penge tilbage, vil få dem overført til jeres konto – hvilket jo forudsætter, at Emil, vores kasserer i nr. 109 – har jeres kontonummer. Hvis han ikke har det eller hvis du har skiftet konto, skal du give ham dit kontonummer: læg det i hans postkasse, altså i nr. 109.
Ista har i forbindelse med aflæsningen konstateres, at 35 radiomoduler ikke længere virker og de skal skiftes. Vi har fået et tilbud om at de skifter alle samme dag, hvad det vil gøre det markant billigere for hver enkelt. Det kommer til at koste 185 kr./parcel, hvor radiomodulet skal skiftes (normalt koster besøg af en servicetekniker 986 kr.). Jer, der skal have skiftet radiomodul, får snarest besked og så snart vi kender dato’en, går vi i gang med at indsamle nøgler og viden om, hvor vandmålerne er.
Endelig skal I huske, at i forbindelse med ejerskift skal der IKKE aflæses vand af Ista, det koster 405 kr. og har ingen praktisk betydning. Forstået på den måde, at Birkevang afregner alt med nye ejer. Ønsker I indbyrdes regulering, så aflæs selv måleren og aftal sælger / køber imellem, hvordan I ordner det.
Har I nogen spørgsmål til ovenstående, så kontakt mig blot i nr. 120.
Fællesspisning onsdag 28.januar
- Den: januar 09, 2015
- Af: Hanne_nr120
- Kategori: Vores Birkevang
0
Vi serverer levergryde med pasta, kl. 18.30.
Tilmelding til Hanne, nr. 120, tlf. 20833861
Ny asfalt fredag 8.august
- Den: august 06, 2014
- Af: Hanne_nr120
- Kategori: Vores Birkevang
0
Der vil på fredag, 8.august, blive lagt ny asfalt på Nøddegangen, nordpå fra Birke Allé og til Jasmingangen ud for nr. 109. Fredag – søndag, evt. mandag vil dette område være spærret af og man kan ikke køre i bil. Det skal respekteres, asfalten kræver et par dage før den kan klare en bil.
Der vil blive lagt asfalt i en banes redde og altså ikke helt ind til hækken, som nogen har gravet af til. Går ens hæk ud over vejen bedes den klippet ind inden arbejdet starter.
Asfaltarbejde på Nøddegangen / Jasmingangen 7.-8-august
- Den: juli 26, 2014
- Af: Hanne_nr120
- Kategori: Vores Birkevang
0
Der er bestilt ny asfalt til Nøddegangen / Jasmingangen.
Arbejdet starter torsdag 7.august og forventes færdigt allerede fredag, men kan selvfølgelig blive forsinket.
Mens arbejdet finder sted kan man ikke køre bil på de berørte gange. Firmaet vil afspærre og det skal selvsagt respekteres. De direkte berørte parceller vil få seddel i postkassen – og skal selvfølgelig være opmærksomme på ikke at blive spærret inde.
Der vil blive lagt helt ny asfalt i hele vejens bredde på Nøddegangen fra Birke Allé og nordpå, videre af Jasmingangen til krydset ved Lavendelgangen. Det er den strækning, der trænger mest og det, der pt. er penge til.
Bestyrelsen
Ny asfalt
- Den: juli 02, 2014
- Af: Hanne_nr120
- Kategori: Vores Birkevang
0
Vi har i bestyrelsen besluttet at få etableret helt ny asfalt på Jasmingangen / Nøddegangen. Helt konkret fra Jasmingangen udfor nr. 108 / 133, nordpå og så videre ad Nøddegangen til Birke Allé. Det er ubetinget den strækning i Birkevang, der trænger mest.
Arbejdet vil blive udført her i sommer, og det er Petri og Haugsted, der står for det.
Der vil være nogle dage, hvor der ikke må køres bil på den nye asfalt og hvor vejen vil blive spærret. Når vi kender de præcise dato’er, vil de berørte parceller få en seddel i postkassen, ligesom det vil blive oplyst her på hjemmesiden.
Prisen for dette arbejde er på o. 180.000 kr. og rummes indenfor de hensættelser, vi har i foreningen.
I bestyrelsen ser vi det som første led i en sanering af vores asfalt.
Tid at klippe hække
- Den: juni 08, 2014
- Af: Hanne_nr120
- Kategori: Vores Birkevang
0
Vil blot minde om, at hække ud mod veje og stier skal være klippet inden Sankt Hans.
å stierne skal der være plads til at skraldemanden kan arbejde – og uden at skulle sno sig gennem våd beplantning efter et regnvejr.
Ud mod Mørkhøjvej skal rabat ryddes og hæk klippes, så der er passage i begge flisers bredde.
Hanne, bestyrelsen
Generalforsamlingen – hvad synes du ?
- Den: april 03, 2014
- Af: Hanne_nr120
- Kategori: Vores Birkevang
0
På bestyrelsesmødet forleden snakkede v om hvordan generalforsamlingen var gået.
Først fremmest var det dejligt, at så mange medlemmer var mødt op. 88 medlemmer, enten personligt eller via fuldmagt.
Også godt at beslutningen om at udvide og renovere fælleshuset blev truffet med et markant flertal.
Men der var også ting, vi synes kan gøres bedre: først og fremmest var bestyrelsens beretning alt for lang. Vi har snakket om, at vi næste år vil lægge det meste af det ud på hjemmesiden inden og så blot nævne de vigtigste ting mundtligt på selve generalforsamlingen. Også i håbet om, at det måske kan give noget mere debat.
Så har vi snakket om, at Pejsegården efterhånden er meget nedslidt og vi måske skulle finde et nyt sted næste år. Måske i Bystævneparken, måske på Energicenter Voldparken ?
Endelig har jeg lyst til at sige, at jeg synes det var nogle rigtig gode spørgsmål, der kom både til regnskabet og til budgettet.