Brønshøj-Husum Lokaludvalg
- Den: september 07, 2023
- Af: Niels Jensen
- Kategori: Vores Birkevang
- 0
Orientering om aktuelle sager i Brønshøj-Husum Lokaludvalg
– udvalgte punkter ved Niels nr. 89
Sammenlægning af bus 5c og 350s
Borgerrepræsentationen besluttede den 22. juni at støtte, at der skal foretages en undersøgelse af mulighederne for at sammenlægge buslinjerne 5c og 350s. Undersøgelsen skal foretages i efteråret 2023. Det forventes, at der gennemføres en høring af relevante lokaludvalg. Der vil være en form for borgerinddragelse, hvor alle kan give deres input. Birkevangs bestyrelse følger sagen.
Debat om Husum Torv
Der har igen været diskussion på Facebook om, hvad der sker på Husum Torv, og hvad lokaludvalget kan gøre. Der er ikke lagt op til nogen konkret handling fra Lokaludvalget.
Lokaludvalgets samarbejde med Bispebjerg og Vanløse om Metro
- november holdes der i fællesskab et borgermøde om metro til bydelen med fokus på “hospitalslinjen”, som er lokaludvalgenes forslag til metro til Brønshøj-Husum.
Stibelysning mellem Nørre G og Tingbjerg
Projektet er annulleret. På grund af den nye vejforbindelse over Volden, som er på tegnebrættet, har man droppet at få lys på stien.
Bystævneparken, Husum Haveby
Lokalplanforslag er på vej. Forventes behandlet i Teknik- og Miljøudvalget i november 2023. Derefter er der offentlig høring i starten af 2024, hvor Birkevangs arbejdsgruppe skal på banen.
Nyeste kommentarer