Er der nogen der vil dele bil?!
- Den: november 27, 2012
- Af: David_nr96
- Kategori: Vores Birkevang
- 0
Efter at have haft bil i mange år, må jeg sande at biløkonomien ligner et sort hul hvor mine penge bliver slugt op!
Her for nyligt blev min bil ramt bagfra af en 18 årige knægt ca. 500 meter op af Mørkhøjvej. Vi kørte ca. 35 km/t. Han påtog sig straks skylden. Min bil blev desværre totalskadet. Ingen personskader overhovedet (heldigvis). Jeg har “Budget-kasko” og jeg får udbetalt et kontantbeløb som forsikringserstatning. Hvor meget er endnu ikke afgjort.
Disse penge kunne jeg godt finde på at investere i en privat delebil i Birkevang. Jeg forestiller mig at vi er 2 til 4 parter der deler bilen. Måske har du i forvejen en bil som du ønsker at dele med andre. Mit eneste minimumskrav til bilen er at der er krog på og helst en bil, hvor bagsæder kan vippes ned, så man kan udnytte baggagerummet bedre.
Hvis vi ikke har bil i forvejen, så kunne vi gå sammen om at købe en bil (sandsynligvis brugt). Min personlig “bil” behov er hovedsagligt i weekender og jeg bruger det mest til ture til f. eks. genbrugsstationen i Herlev, Ikea, Lyngby indkøbsture og en gang imellem en weekendtur til nordsjælland, hvor jeg besøger venner. Jeg arbejder på Nørrebro og da bruger jeg kun offentlig transport. Kontakt mig, hvis du er interesseret!
Mvh, David / 96 / mobil: 40209790 / 96@birkevang.dk
Nyeste kommentarer