Erika Hansen, tidl. Violgangen 115


Jeg vil gerne komme med en lille historie fra min tid hvor jeg boede i Birkevang, Violgangen 115, (fra slutningen af 1950’erne til 1972).

Nogle af de ting jeg husker:

Jeg flyttede fra Kapelvej 4.sal til Birkevang, det var et eldorado af frihed jeg pludselig fik, masser af børn at lege med, masser af udendørsarealer (dobbeltgrund). Det var ligesom en lille landsby, dengang var hækkene ikke så høje, så alle kendte alle og der blev livligt snakket over hækken. Børn og hunde løb frit rundt, fik dog besked på at vi skulle være inde i Birkevang. Der var ikke så mange biler, mener at man skulle parkere sin bil oppe på festpladsen og man måtte kun køre på gangene hvis man skulle læsse noget af. Så der var næsten fri leg på alle gangene. Da vi kom til Birkevang blev også plads til hund, duer og fasaner. Vores have var inddelt i snoede gange mellem træerne, der lærte jeg at køre på cykel.

Man kan vel sammenligne boligforholdene fra min barndom i Birkevang med et kolonihavehus med sparsomt isolering (is på vinduerne om vinteren) dog med vand, el, brændeovn, vandvarmer og etagevask, men det var bare en pragtfuld barndom især pga. miljøet i Birkevang.

I Birkevang lå et marketenderi, mener at hun hed fru Olsen, som lå oppe ved festpladsen, man kunne købe de mest fornødne madvarer, petroleum m.m. man kunne gå bagom efter lukketid, hvis man lige stod og manglede noget. Fik et efterskole job, med at fylde petroleum på dunke, veje kartofler i pose og bud kørsel, tror jeg stoppede hurtigt, det var temmelig hårdt at slæbe 10 ltr. dunke petroleum.

På festpladsen blev der ofte holdt fester for hele Birkevang, med levende underholdning.

Da Anisette fra Savage Rose flyttede ind i nr. 5, var hun med til at børnene fik en legeplads. Før havde vi kun en jord hule som vi havde gravet oppe på festpladsen og et par fodboldsmål.

Der var plads til alle, de skæve er nok dem man husker bedst.

Der var 2 mænd i nr. 173 tror jeg, de malede næsten alt i guldbronze eller sølvbronze også deres cykler, de kunne gode lide harmonikaspil, de sad ofte ude i haven og spillede og nød en enkelt kold, os unger kunne altid tigge sig til noget slik.

I nr. 45 skråt over for mig boede fru Bras som vi kaldte hende, hun led af syg samlemani, hun gik rundt med en lille trækvogn, som blev fyldt godt op hver dag med ting, samt grene til brændsel, som blev lagt i haven, der kom altid en fed os ud af skorstenen. Hun havde tæpper og aviser for vinduerne, tror ikke hun havde strøm lagt ind, huset var meget faldefærdigt, haven lignede en losseplads. Syntes at jeg kan huske at hun af og til skændtes højlydt med selv. Hun holdte en masse vilde katte, det lød nogen gange uhyggeligt derinde fra, som om at der lå et spædbarn og græd inde i haven, det var bare en af kattene. Der var en fra kommunen som prøvede at hjælpe hende, men hun ville ikke tage imod hjælp.

I nr. 63 eller 64 boede der en der hed Fessor og hans søn, man hørte ofte høje brag fra grunden, tror at han eksperimenterede med et eller andet i skuret, der blev brændt alt mulig af i haven, så når der kom en brandbil forbi Violgangen gættede vi på, at den nok skulle ned til Fessor. Vi unger kunne ikke dy os for at drille ham, han kom hysterisk løbende og skældte ud når vi rørte hans havelåge, tror at han havde nogle gode bær/æbler/nødder lige indenfor i haven.

Der har sikkert være flere man kunne skrive om, sikkert også min egen familie.

Hilsen
Erika
Tidligere barn i Birkevang

PS!
Jeg vil samtidig hører om i skulle have billeder af Violgangen 115 eller billeder af festpladsen og købmanden fra dengang jeg boede der. Jeg er i gang med at lave en fortælling til mine børnebørn, om hvordan jeg boede da jeg var barn.

Haveforeningen Birkevang 2020