Foretrækker du at klippe hæk til august?
- Den: juni 24, 2025
- Af: Grethe_nr1
- Kategori: Vores Birkevang
0
Som bekendt spiller fugle- og insektlivet i vores hække en rolle i forhold til at gavne biodiversiteten. Fra bestyrelsens side vil vi gerne give biodiversiteten en håndsrækning, hvor det er muligt.
Af den årsag holder vi igen med den klassiske opfordring til at klippe hækken inden Skt. Hans, og erstatter den med følgende:
Skønner du, at hækbredden ved en begrænset studsning nu her tidligt på sommeren, tillader almindelig færdsel – altså kan renovationen og andre komme uhindret forbi – så kan du vente med at klippe din hæk til august/september. Her skal du så til gengæld beskære den grundigt og så langt ind som muligt.
Denne ændring sker efter aftale med renovationen, som har været behjælpelig med at udpege områder, hvor der typisk er kritisk vejbredde.
Bor du et af de steder, vil vi kontakte dig, hvis hækken er blevet for bred.
Spørg endelig, hvis du i øvrigt er i tvivl.
Undtagelser: Bor du ud mod Mørkhøjvej eller Ærtebjergvej, skal du klippe din hæk nu, og dermed sikre trafikanter frit udsyn og tryg færdsel for fodgængere.