Jeg genopstiller som forperson.
- Den: marts 11, 2026
- Af: Grethe_nr1
- Kategori: Vores Birkevang
0
Jeg genopstiller som forperson til GF på søndag. Jeg vil gerne fortsætte arbejdet med og for birkevængerne.
Det første år:
Selv om jeg er en gammel birkevænger, har jeg som ny forperson været igennem en stejl læringskurve. Der er mange ting at sætte sig ind i både på de indre og ydre linjer. Jeg har følt mig superstærkt bakket op af fællesskabet i den samlede bestyrelse og af mine to med-forpersoner Lone og Svend, som begge har budt ind med et solidt erfaringsgrundlag fra tidligere. Sammenholdet i bestyrelsen – både med for- og bagpersoner – har bekræftet mig i arbejdet, og giver lyst og energi til endnu en tørn.
Hvor står jeg:
Jeg er positivt indstillet overfor at fortsætte arbejdet frem mod et større fælleshus. Hvad det ender ud i er jo fællesskabets afgørelse, men indtil da bakker jeg op.
Jeg ønsker, at P-pladsen bliver mere til gavn for os alle, og ikke kun en P-løsning for nogle. Meget gerne meget mere grønt..
Jeg vil fortsat arbejde for opmærksomhed omkring trafikken og vilkårene for de bløde birkevængere.
Da jeg stillede op sidste år, fremhævede jeg venlighed og grundighed som egenskaber jeg ville tilstræbe: Det er det stadig.
Nu glæder jeg mig til en livlig debat om stort og småt og ønsker os alle en god GF. Vi ses!