Nej til forslag om Fælleshus
- Den: marts 10, 2026
- Af: Helle_nr168
- Kategori: Vores Birkevang
0
Jeg stemmer imod forslag om nyt fælleshus.
Det, der blev fremlagt på orienteringsmødet 28/1, og som vi hørte at man gerne ville gå videre med, er efter min mening alt for dyrt og alt for stort, giver meget mindre plads til vores vigtige genbrugs- og skraldeskur, og ødelægger den unikke sammenhæng omkring Fællesterrassen med fælleshus – legeplads – Skraldeskur.
Det fremlagte forslag indebærer en meget stor bygning ca hvor traktorskur og Skraldeskur pt ligger, samt på noget af FællesTerrassen.
Med et stort kantine-lignende rum, der evt kan opdeles i to med en foldevæg.
Og med et meget kraftigt reduceret Skraldeskur-rum, begge dele med indgang fra p-pladsen.
Nuværende Fælleshus skulle reduceres til fx værksted. Jeg ( og andre, ved jeg ) ville være meget kede af en nedlæggelse af vores nuværende hyggelige “opholdsstue” med bløde stole, køkken og toilet.
Det jeg og en del andre har ønsket, var mulighed for et extra rum, så der kunne afholdes TO birkevænger-arrangementer / møder samtidig. Der er meget rift om vores fælleshus efterhånden.
Jeg ved godt, at andre ønsker et meget større fælleshus til fx private fester. Det mener jeg ikke er første prioritet for et Birkevang-fælleshus; et Birkevang-fælleshus skal være til birkevænger-arrangementer.
Vi fik på orienteringsmødet at vide, at den foreløbige ønskede model ville koste ca 3 mio kr; måske 25000-30000 kr pr parcel. Og at man ville begynde at spare sammen ved at lade kontingentet stige 150-200 kr om måneden i nogle år ( penge som man mister, hvis man indenfor et par år fraflytter Birkevang ) .
I de kommende år får vi antagelig også andre kontingentstigninger. Jeg er ked af, hvis Birkevang bliver et sted, hvor folkepensionister ikke længere har råd til at bo.
Desuden er jeg uenig i processen: kun de, der kom til orienteringsmøder, er blevet hørt. Og der er ikke orienteret løbende fx på hjemmeside eller facebook om, hvad arbejdsgruppen har tænkt. Og heller ikke sendt skriftligt materiale ud op til vores generalforsamling.
Foto fra orienteringsmødet.
Helle / 168