Puljeordning, deleskrald.
- Den: marts 22, 2019
- Af: Beth Wedel
- Kategori: Vores Birkevang
- 0
I slutningen af 2018 skrev Birkevangs bestyrelse til Affald og Genbrug Københavns kommune, med det formål at få yderligere15 Birkevængere med i de eksisterende puljeordninger (deleskrald). Jeg var til møde på Islands Brygge i starten af marts og nu er det endelige svar, et afslag, kommet. Det bliver citeret her i sin fulde ordlyd.
“Vi har drøftet sagen med vores jurister og må desværre meddele, at vi ikke kan imødekomme jeres ønske om at lægge flere boliger ind under eksisterende puljer samt etablere en ny pulje. Begrundelsen er, at puljer etableres for at varetage hensyn til driftsmæssige forhold, herunder eventuelle fysiske begrænsninger i forbindelse med tømmestedet, som fx adgangsvejene. Hvis ikke der sker ændringer i disse forhold, fx nedlæggelse/nedrivning af ejendomme eller opførsel af nye ejendomme, er der ikke grundlag for ændringer i puljerne. Når en have fx sælges er der ikke dermed grundlag for indtræden eller udtræden af en eventuel pulje. Såfremt I finder frem til, at vi skal kigge på en helhedsløsning for HF Birkevang, fx sammenlægning til én samlet pulje, er I meget velkomne til at tage fat i os igen. Med venlig hilsen Mette Baungaard Jakobsen Chefkonsulent, fagkoordinator Affald og Genbrug”
Bestyrelsen vurdere ikke umiddelbart at en samlet pulje er et udtalt ønske, så vores puljeordninger bliver atså status quo.
Nyeste kommentarer