Så skal hækkene klippes ind og sikkert også ned.
- Den: maj 17, 2015
- Af: Beth Wedel
- Kategori: Vores Birkevang
- 0
På generalforsamlingen blev det med stort flertal vedtaget at nedsætte et “Vejbreddeudvalg” der skal kortlægge hvor i Birkevang veje/stier har indsnævret sig til under fire meter (som er den oprindelige vejbredde i følge Birkevangs regulativ), samt pålægge de enkelte andelshavere at beskære og tilbageføre hegn så vejbredden genetableres.
Mandag den 22. juni går udvalget en runde og alle birkevængere bedes inden da, sørge for at klippe deres hæk/busk m.v. ind.
Husk også at hækkene ud til fællesarealerne skal klippes til max. 1.80 meter i højden.
Til sidst en lille husker til dem der bor langs Mørkhøjvej og Ærtebjergvej. Her skal hækkene også klippes ind så der er helt fri passage på fortovet.
På udvalgets vegne Dorte
Nyeste kommentarer