Vil du spise med?
- Den: oktober 11, 2013
- Af: Beth Wedel
- Kategori: Vores Birkevang
4
Vi er nogle stykker der synes at det ville være hyggeligt at spise sammen en gang om ugen i kontorhuset.
Vi forestiller os at to Birkevængere laver maden hjemme og tager den med op i huset.
I medbringer selv tallerken, bestik og drikkelse og så deles vi om udgifterne.
Kokkene, som bruger tid på indkøb og madlavning, spiser gratis.
Beth og Else laver mad til den første aften tirsdag d. 22. oktober kl. 18:30.
Det bliver helt almindelig hverdagsmad, det skal ikke være en kokkekonkurrence ;o)
Så går stafetten videre til andre Birkevængere der har lyst til at lave maden.
Man behøver ikke nødvendigvis at kunne lave mad for at deltage i spisningen.
Vi håber at interessen for at kokkerere vil være stor nok til, at der altid vil være frivillige til køkkentjansen.
Der er i øjeblikket plads til ca 10 personer i kontorhuset. Du kan melde dig til hos Else i nr. 88 på mail else_bjerre@hotmail.com eller sende SMS til tlf 26 36 49 55.
Det går efter først til mølle princip. Else holder styr på tilmeldingerne. Hvis der er større søgning end 10, er der jo flere aftener at tage af….
Sidste frist for tilmelding i denne omgang er søndag d. 20. oktober om aftenen.
Husk at sige hvis du er vegetar, så gør vi os umage med, at der også er noget mad du kan lide.
Bedste hilsner
Beth og Else
Else nr 88
Der er nu 12 tilmeldte til spisning, og det er max. Tilmeldingen er derfor slut. Men vi lægger snarest forslag til nye datoer ud – forskellige ugedage – og så vil der også være mulighed for at melde sig som “kok”.
På tirsdag spiser vi kl 18.30.
Hilsen
Else
Anne-Marie_nr142
Det lyder da bare så hyggeligt 🙂 Ja–godt initiativ
Jeg vil da også gerne være med.
Måske ikke lige hvert tirsdag, men det kan vi vel aftale når vi mødes 🙂
Hvornår tænker i det starter ???
kærlig hilsen fra Anne-Marie nr.142
Helle_nr168
Glæder mig. For mig er tirsdag perfekt! 🙂 kh Helle
Elsebet_nr14
Dejligt initiativ – glæder mig til det ikke er en tirsdag.
Tak for indsatsen Elsebet nr. 14