Kreaweekend i fælleshuset den 21. & 22. oktober
- Den: august 22, 2017
- Af: Aktivitetsudvalget Birkevang
- Kategori: Vores Birkevang
0
Kreaweekend i fælleshuset lørdag og søndag d. 21. & 22. oktober – kl. 12 til vi går hjem?
Kom og vær med til kreativitet sammen med andre Birkevængere.
Der er ingen undervisning og børn skal være selvkørende eller have en voksen med.
Vi har fået alle den gamle farvehandlers tapetbøger, vi har plader som man kan male på, vi har samlet ting og sager fra skrald og lidt tuber maling og pensler, en spand lim, en stor pose garn m.m. Ligger du inde med ting vi alle kan bruge af, så tag det endelig med! Og husk at tage dine egne materialer med.
Vi lægger voksdug på alle borde, går i gang og lader fantasien råde.
Der er kaffe, te og saftevand, og du er velkommen til at medbringe hjemmebag.
Sæt kryds i kalenderen, det er den sidste weekend i efterårsferien.
Vel mødt og bedste hilsner
Anne Marie, Elsebet & Beth
Billeder fra den dejlige sommerfest 2017
- Den: august 20, 2017
- Af: Søren B. Petersen
- Kategori: Vores Birkevang
0
Find billederne under “Birkevang” – “Gallery” – eller tryk her 🙂

Lotte Holmen søger hus i Birkevang.
- Den: august 07, 2017
- Af: Aktivitetsudvalget Birkevang
- Kategori: Vores Birkevang
0
Mit tlfnr er: 21707621
Email: holmenskanal@gmail.com
Bedste hilsner
Lotte Holmen
Cirkus Birkevang for alle børnene
- Den: august 06, 2017
- Af: Birgitte Holmsteen
- Kategori: Vores Birkevang
0
Kære Birkebørn
På lørdag er der fest i Birkevang og det bliver MEGA sjovt.
Festen i år blive noget helt særligt, for vi vil lave noget nyt for jer børn, et helt fantastisk og fabelagtigt børnecirkus….TA DAAAA;
CIRKUS BIRKEVANG
– har DU lyst til at lege med?
Om eftermiddagen laver vi nogle sjove, skøre, søde og superfede cirkusnumre som vi viser for de voksne om aftenen.
Vi har brug for en masse børn der vil optræde og hvis man ikke har lyst til at optræde har vi også brug for nogle børn der vil hjælpe med at finde på. I et cirkus er ALLE vigtige, både i og udenfor manegen, vi har brug for alle.
Kom op på pladsen på lørdag kl. 14 – det bliver SJOVT!!!!
Kærlig hilsen
Torbjørn, Sofie, Christina og Birgitte
Få din mor eller far til at sende en sms til 29934526, så vi ved ca. hvor mange børn der vil være med.
PS!
Vi kan også bruge et par voksne mere 🙂
******* HENT OPSLAGET HER *******

Rotter i Birkevang?!
- Den: august 03, 2017
- Af: Aktivitetsudvalget Birkevang
- Kategori: Vores Birkevang
0
har du set rotte i nabolaget eller egen have? Så skal du melde det til Københavns kommune som kommer flux og sætter giftkasse op! www.kk.dk/rotter. Telefonnummeret er til hvis rotten er spottet indendørs. Der er også et link du kan skrive til hvis den er set udenfor. Jeg har lige fået sat to kasser op og fætteren (altså rotten) er ikke set siden!
Tilmelding til sommerfesten
- Den: juli 18, 2017
- Af: Lone Tonsgaard
- Kategori: Vores Birkevang
0

SOMMERFEST 2017
HUSK, HUSK, HUSK nu at melde jer til sommerfesten senest den 4. august.
Vi har nu telt, borde og stole, musik, børneunderholdning og dejlig vin (se nedenstående).
Men, uden flere tilmeldinger vil dem der har meldt sig til og os i festudvalget få noget af en fjer i hatten, hvis vi skal drikke al vinen alene.
Husk også at melde jer til en aktivitet – vi har brug for lidt hjælp fra så mange som muligt, inklusiv hjælp med maden (salatsnittere og grillmestre).
Man kan melde sig til og betale i skraldecafeen hver søndag, eller ved at aflevere en seddel hos Mette i nr. 119 samt betale via Mobile Pay på 30454843 (husk at oplyse navn og husnummer).
Du kan hente programmet samt tilmeldingskuponnen ved at trykke her

Haveaffaldscontaineren tømmes mandag d. 10. juli.
- Den: juli 06, 2017
- Af: Aktivitetsudvalget Birkevang
- Kategori: Vores Birkevang
0
Gråstribet kat savnes
- Den: juli 03, 2017
- Af: Aktivitetsudvalget Birkevang
- Kategori: Vores Birkevang
0
ally har tydelig aftegnet grå striber på grå og flødefarvet bund. Hun er ung og selskabelig, og savnes i sit hjem i nr 83 siden fredag morgen. Ring gerne hvis du ser hende 3012 2948
Torsdagsfilm kl 19 “Romance and cigarettes fra 2005! alle er velkomne!
- Den: juli 02, 2017
- Af: Aktivitetsudvalget Birkevang
- Kategori: Vores Birkevang
0
En overraskende morsom og glad film om et alvorligt emne. Skrevet og instrueret af John Turturro, med bl. a. Susan Sarandon, Kate Winslet og James Gandolfini
Flamingo skal sorteres i egen container til husholdningsaffald.
- Den: juni 29, 2017
- Af: Aktivitetsudvalget Birkevang
- Kategori: Vores Birkevang
0
Birkevangs egne skraldefolk får med jævne mellemrum spørgsmålet: hvorfor kan vi ikke sortere flamingo op i plastcontaineren?
Vi har spurgt kommunen og fået følgende svar:
Tak for din henvendelse om sortering af flamingo.
Det er korrekt, at flamingo også er et plastprodukt. Erhverv, der har store mængder flamingo, skal også sortere dette fra til genanvendelse. Dette sorteres i en ordning kun til flamingo. Det samles ikke ind blandet sammen med andet plast. Anlæggene der sorterer den blandede hårde og bløde plast, er ikke gearede p.t. til også at udsortere flamingo til genanvendelse.
Der er gennemført et projekt med indsamling af flamingo via genbrugsstationerne. Økonomisk og logistisk viste forsøget dog, at løsningen stadig har nogle udfordringer. Flamingo fylder meget i forhold til den lette vægt og det giver nogle udfordringer at skabe en effektiv indsamling og behandling. Hvis du er interesseret, kan du læse mere om forsøget her https://www.a-r-c.dk/affald-til-ressourcer/genanvendelse-af-flamingo
I husholdningerne er der ikke så store mængder flamingo. Kommunen arbejder i stedet på at se om det er muligt at udfase flamingo fx i form af skumbakker, som varer sælges i. Disse flamingoemballager kan måske lige så godt erstattes af plastprodukter, som let kan genanvendes. Lige nu arbejder vores udviklingsafdeling sammen med Rema 1000 om dette.
Med venlig hilsen
Lene Kastrup Cand.agro. Jord og affald _______________________________ KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse