Sne fejekosten er i stykker……..
- Den: januar 14, 2016
- Af: Else_nr88
- Kategori: Vores Birkevang
0
Kære Birkevængere
I dag torsdag den 14.januar vil der tidligst blive sneryddet i Birkevang sidst på eftermiddag – måske endda først i morgen, da fejekosten er i stykker og er på værksted.
Hvor det vil gøre gavn, vil der blive gruset.
Vi må derfor selv hver især snerydde i dag og måske i morgen.
Beklagelige hilsner fra Snemændene.
Fællesspisning onsdag den 25. november kl 18.30
- Den: november 20, 2015
- Af: Else_nr88
- Kategori: Vores Birkevang
0
Så inviteres der til fællesspisning i vort nye hus onsdag den 25.november kl 18.30.
Der vil blive serveret:
Rosmarinstegt ribbensteg med hjemmefrittede pomfritters, grønkålssalat og hjemmelavede mayonnaiser.
Kaffe/te og småkager.
Tilmelding så hurtigt som muligt, dog senest tirsdag. Det er først til mølle princippet og vi lukker ved 20 personer.
Da det er længe siden vi har haft fællesspisning, ridser vi lige reglerne op.
Udgifterne fordeles blandt deltagerne. Børn under 12 år spiser for halv pris. Kokkene betaler ikke for maden.
Kaffebønner tages af husets “bønner” og der afregnes til Fælleshuskaffekassen.
Drikkevarer – udover vand – medbringer du selv. Bestik mv findes jo nu i huset. Fedt !!
De der står for fællesspisningen er ansvarlig for nøgle og for at huset afleveres i opryddet og rengjort stand.
Kan det være bedre.
Hilsen og tilmelding til
Anne Marie 31715525
Else 26364955
Og måske Elsebeth
Glemte min pinke lange trøje med knapper til sommerfesten
- Den: august 18, 2015
- Af: Else_nr88
- Kategori: Vores Birkevang
0
Kære Birkevængere
Endnu engang en fantastisk fest. Tak for det.
Jeg glemte desværre min pinke uldne lange trøje med knapper, da jeg gik hjem.
Da den ikke var i teltet næste dag, tænker jeg at den i nattens mulm og mørke er blevet forvekslet med noget andet og nu ligger et sted og…..
Nok er den gammel. Men jeg vil blive aå glad for at få den tilbage.
Hilsen
Else 88
26364955
Gæsteseng her – gæsteseng der
- Den: juli 19, 2015
- Af: Else_nr88
- Kategori: Vores Birkevang
0
Kære Birkevængere.
Jeg får ret så mange gæster i weekenden den 12. 13. september fra udlandet – herunder Jylland, og tænker, at hvis nogen allerede nu ved, at I ikke er hjemme eller har et ledigt værelse/seng i den weekend, som I vil låne ud, ja så vil jeg – og mine gæster blive rigtig glade.
Til gengæld – eller rettere – under alle omstændigheder kan dine sommergæster – hvis de fylder for meget hos dig – måske låne et værelse her i nogle af sommerens dage. Altså ikke nødvendigvis noget for noget, men…….
Hilsen
Else
26364955
Betyder defekt strømforsyningsledning ny fibernetboks ?
- Den: april 14, 2015
- Af: Else_nr88
- Kategori: Vores Birkevang
0
Kom hjem efter dage i den store verden, og så var der hverken net eller TV forbindelse.
Efter dage kom Parknet support så og fortalte mig, at strømforsyningsledningen var gået, og da de fibernetsbokse vi har i Birkevang (eller i hvert tilfælde mange af os har) er udgået af produktion, kan der ikke skaffes en ny strømforsyningsledning. Hvis man havde kunnet fremskaffelse en ny strømforsyningsledning ville den koste 500 kr. En ny boks koster 2.500 kr og skal sættes op af en elektriker. Ham den søde supportmand var umiddelbart ikke bekendt med andre birkevængere, der havde måttet udskifte fibernetboks af samme grund, men han var bekendt med problematikken, og jeg forstod, at det er noget, der må forventes at ske for alle indenfor en overskuelig fremtid.
Og så er det jeg tænker, er der nogen der har erfaringer på det her område ? Er der noget vi skal gøre fælles, eller skal vi bare søge at løse problemet enkeltvis efterhånden som det opstår ? Er det en fordel for Birkevang, at vi har ensartede bokse? Er der nogen, der har et bud på noget ?
Jeg fik beskeden kl 17 onsdagen før påske og blev så sur, at det lykkedes mig at låne en strømforsyner i en meget begrænset periode. Men det løser jo ikke problemet på sigt.
Hilsen
Else nr 88
Fællesspisning i Folkekøkkenet 19. marts
- Den: marts 12, 2015
- Af: Else_nr88
- Kategori: Vores Birkevang
0
Kære Birkevængere
Havde tænkt at invitere til fællesspisning især for nye Birkevængere. Men da vort fælleshus jo endnu ikke kan rumme så mange, så foreslår jeg i stedet, at vi holder
fællesspisning i Det økologiske Folkekøkken
her er plads til både gamle og nye Birkevængere.
Lad os mødes på Parkeringspladsen torsdag den 19. marts kl 17.30, så kan vi gå, cykle eller køre derover, alt efter hvad man lyster. Hvis du ikke lige når P pladsen, så kom direkte derover.
Tilmelding er selvfølgelig ikke nødvendig, da vi jo har kokke på, men hvis du vil være med i den fælles flok, må du alligevel gerne lige sende en SMS, så vi ved lidt om….
Hilsen
Else
26364955
Så er der igen økologisk folkekøkken
- Den: marts 10, 2015
- Af: Else_nr88
- Kategori: Vores Birkevang
0
Så er der igen økologisk folkekøkken på EnergiCenter Voldparken.
Hver torsdag fra den 19. marts til 4.juni 2015 fra kl 17.30 til 20.00 serverer Folkekøkkenet økologisk mad
Pris for kød eller vegetarret 50 kr. Børn halv pris.
Sidste sæson var det jo en ren fornøjelse, som bestemt kan anbefales, så …….
Adresse: Kobbelvænget 65, Brønshøj
Trævl op – slå op – og strik
- Den: januar 09, 2015
- Af: Else_nr88
- Kategori: Vores Birkevang
0
Ud over megen anden god snak er der søndag efter søndag også blevet stillet mange spørgsmål og givet mange gode råd om håbløse eller fantastiske strikketøjer.
Vi inviterer derfor til det første møde under temaet
Trævl op – slå op og strik
Strik og drik
Redesign dit håbløse strikketøj
Lær at strikke
Strik og hyg
(Kært barn mange navne)
Vi mødes i Fælleshuset torsdag den 22.januar kl. 19.00
Du skal bare møde op med dit strikketøj – eller mangel på samme. Der vil være “eksperter” til stede. Andre sysler kan også fint medbringes og udvikles.
Der vil være kaffe. Hvis du ønsker andet, så medbring det selv.
Hilsen
Anne Marie
Inger Abel
Birgit
Alice
m fl
Fællesspisning torsdag den 11.december kl 18
- Den: november 18, 2014
- Af: Else_nr88
- Kategori: Vores Birkevang
0
Så inviteres der igen til fællesspisning
Torsdag den 11.december kl 18.
Vi vil servere rosmarinkrydret ribbensteg m salat, ristede kapers og råstegte kartofler. Og i anledning af at det snart er jul, vil der også være dessert.
Husk som altid at medbringe tallerken mv.
Tilmelding senest den 9.december til Anna Marie 31715525 eller Else 26364955
Evt udvidelse af fælleshuset – fortsat
- Den: februar 14, 2014
- Af: Else_nr88
- Kategori: Vores Birkevang
0
Der var fint fremmøde og positive tilkendegivelser på mødet 5.februar om evt udvidelse af Fælleshuset.
Arbejdet er derfor fortsat, og der indkaldes til nyt/forsat møde om, hvor langt vi er nået med arbejdet. Som I ved skal forslag være hos bestyrelsen senest 23. februar, så skal det være, så er det nu……
Derfor mød op i Fælleshuset ONSDAG d 19. FEBRUAR kl 19.30.
Der vil være tændt for varmen, der vil være kaffe og kage og forhåbentligt igen stor gejst.