katte nej tak!
- Den: maj 10, 2012
- Af: Helle_nr168
- Kategori: Vores Birkevang
0
kære katteejere i Birkevang.
Hvad ville I sige til, hvis jeg:
– gennemgravede jeres nysåede køkkenhave
– sked på jeres terrasse, græsplæne og prydgræs
– smadrede elskede arve-glasgenstande i vinduseskarmen inde i jeres stue
– gav jer allergi ved at ligge på jeres havehynder
– etc etc etc…
Nej vel? Og det ville jo ikke være ok, hvis det var hunde, børn eller andre der gjorde det…
Hermed meddeler jeg, at jeres katte er uønskede i min have. Hvordan I undgår, at de kommer her, er ikke mit problem. Men katte risikerer at komme til skade, hvis de kommer herind.
Beklager meget.
Venlig hilsen Helle / 168
Ubehagelige trusler
- Den: januar 17, 2012
- Af: Helle_nr168
- Kategori: Vores Birkevang
0
Jeg havde en meget ubehagelig oplevelse i går ved middagstid.
En kvinde vel i 30´erne lod sin lille hund løbe løs på Birkealle; de kom fra Mørkhøjvej. Jeg fortalte hende venligt, at hunde i Birkevang skal føres i snor. Hun sagde “Nå”, og lød den grave videre ved birketræet. Jeg uddybede med, at de generelle regler i København om, at hund skal være i snor, også gælder i Birkevang. Hun blev fornærmet og sagde: “Ja, min hund er også farlig!”. Hun kunne ikke kalde den til sig; den løb ind i mine naboers garage. Det ene ord tog det andet, men til sidst gik hun med hunden.
Lidt senere, da jeg ad Gadelandet cyklede på arbejde, så jeg hende og hunden igen, ud for Radiometer. Hun begyndte at råbe efter mig: “Du skal ikke sige noget til mig!” og “Jeg ved, hvor du bor!!”. Det sidste hørte jeg helt klart brugt som en trussel – og jeg føler mig faktisk utryg over, hvad hun kan finde på / få venner til at gøre…
Hun var en spinkel kvinde, måske 165 cm høj. Lidt for stramme bukser. Og med et meget stort, kruset, rødfarvet hår. Hendes hund var en mindre én med et dækken på.
Hunvirkede meget ustabil, og havde et sprog som en rejekælling.
ØV!!!
Hilsen Helle
Stadig ingen fjernvarme?
- Den: november 23, 2011
- Af: Helle_nr168
- Kategori: Vores Birkevang
0
Kl 17: Har I andre heller ikke fået fjernvarmen tilbage endnu? Det hed sig ellers, at der ville blive genåbnet kl 16 i dag ?
Hilsen Helle / 168
ps. jeg kan se, at der står at dette indlæg er udgivet 15.58. Men det er ikke sommertid længere! 🙂
Gnavekrib
- Den: oktober 05, 2011
- Af: Helle_nr168
- Kategori: Vores Birkevang
0
Nu har jeg to gange prøvet at skrive en kommentar til Lillys indlæg om fællesindkøb af økologiske varer – men de bliver væk i cyberspace?
Hilsen Helle / 168
Æbler – værsgo! :)
- Den: oktober 02, 2011
- Af: Helle_nr168
- Kategori: Vores Birkevang
0
Jeg har nogle cox orange-æbler på mit træ i forhaven, som jeg ikke selv skal bruge ( HAR plukket selv ). De er garanteret økologiske! 🙂
Pluk dem gerne. De sidder højt, og er store og fine.
Men stå ikke på havestolen; den braser bare. Jeg har en stige.
Hilsen Helle / 168
Efterlysning: nogle vinterbadere i Birkevang?
- Den: september 24, 2011
- Af: Helle_nr168
- Kategori: Vores Birkevang
0
Er der nogle vinterbadere i Birkevang ( gerne medlemmer på Helgoland ), der kunne tænke sig en gang imellem at følges?
Det er lettere at komme afsted i den mørke årstid, hvis man er et par stykker med en aftale.
Og det er jo sundt for både imunforsvaret, mod depression, og alt muligt andet! 🙂
Hilsen Helle / 168
Små hvide kugler – hvad er det???
- Den: september 23, 2011
- Af: Helle_nr168
- Kategori: Vores Birkevang
0
Der ligger lige nu en masse små hvide kugler i kanten af p-pladsen og langs rendestenen nedad Birkealle.
Hvad er det???
– Noget farligt / giftigt? Udslip af noget?
– Kunstgødning / sneglebekæmpelse / ukrudtbekæmpelse?
– Forsøg mht hvordan afløber regnvand?
– Undslupne Krøgerkugler fra en sækkestol?
Hilsen Helle
Internettet er nede – hos hvor mange? Og hvor længe?
- Den: september 14, 2011
- Af: Helle_nr168
- Kategori: Vores Birkevang
0
kære alle.
Debat klippet fra Birkevang-mailgruppen.
Hilsen Helle / 168
“kære alle.
Mit internet har været totalt væk hele tirsdag ( prøvede jævnligt i perioden 14-23 ), og stadigvæk væk onsdag morgen kl 9.
Jeg var ikke hjemme i weekenden, men mandag aften kl 23 virkede det.
Jeg synes også, at det er ustabilt – men det har dog ikke før været SÅ længe.
Har selvfølgelig prøvet alt det med at genstarte, tage strømmen til modemmet, trykke på reset-kanp osv.
Ved nogen, om nogen tager initiativ til noget fælles – eller skal vi alle individuelt lægge os i telefon-kø for at få support???
Jeg lægger også dette ud på Birkevangs hjemmeside.
Hilsen Helle
> Dato: 11-09-2011 22:05
> Emne: Re: internet
>
> Hej.
> Vi har desværre heller ikke nogen forbindelse i dag. Den forsvandt nok også ved 14-tiden. Synes nettet er ret ustabilt?
>
> Lisbet, nr 32
>
> Sendt fra min iPhone
>
> Den 11/09/2011 kl. 20.00 skrev Svende Claus Svendsen
> > Er vi de eneste, som endnu engang er ramt af manglende internet? Og kommer det mln igen i dag? Vi har ikke kunnet komme på siden kl 14.
> > Vh. Svende 173”
OmHu – Områdefornyelse Husum
- Den: september 08, 2011
- Af: Helle_nr168
- Kategori: Vores Birkevang
0
Link til OmHu – Områdefornyelse i Husum:
http://www.kk.dk/Borger/BoligOgByggeri/ByfornyelseVedligeholdelse/Omraadefornyelse/Husum.aspx
Jeg sidder for anden periode stadig i OmHu-Styregruppen og Formandskabet som lokal beboerrepræsentant for andels( bolig-)foreninger i Husum.
Spørg, hvis I ønsker at høre noget specifikt – fx om planerne med Strøggadeløft på Frederikssundsvej, evalueringen af SommerHjørnet overfor Føtex, eller hvordan man søger penge fra Hu-summen ( der kan søges mellem 1000 og 100.000 kr til lokale projekter ).
OmHu har kontorer på EnergiCenter Voldparken, den nedlagte Voldparken Skole. Så kig jer om, når I alligevel skal stemme derovre! 🙂
Hilsen Helle
Vandreruter i Husum
- Den: september 08, 2011
- Af: Helle_nr168
- Kategori: Vores Birkevang
0
Her er et link til et rigtig fint, lille lokalt kort over vandreruter i Husum, Brønshøj, på Volden og langs Utterslev Mose.
Udgivet af Brønshøj-Husum Lokaludvalg.
Hilsen Helle.