Information om mere afgrænset lukketid af vandforsyningen.
- Den: oktober 04, 2015
- Af: Per Munch-Andersen
- Kategori: Officielle nyheder, Vores Birkevang
1
Som nogle modne damer har bemærket, har HOFOR sat meddelelse op på skraldeskuret om lukketiden på onsdag. Den nye meddelelse nævner en betydelig kortere lukketid, se venligst opslag på skraldeskuret. Den lange lukketid er meddelt mig for nogen tid siden, hvorimod den nyeste og kortere er sat op i et ubevogtet øjeblik, formentlig fredag.
Venligst, Per
Hanne
Arbejdet, der onsdag 7.oktober skal udføres ved vores hovedbrønd ud mod Mørkhøjvej, sker i et samarbejde mellem HOFOR og Københavns VVS. HOFOR står for hovedledningen i Mørkhøjvej og stikledningen indtil vores parcel, mens Københavns VVS står for arbejdet på Birkevangs parcel, herunder arbejdet i selve brønden.
Københavns VVS meddelte i forrige uge, at vi skal regne med at der er lukket for vandet hele dagen (fra 7.30 til 15.30). Nu meddeler HOFOR en kortere lukketid!
Jeg har til morgen snakket med Københavns VVS og de forudser fortsat, at de har brug for at lukke for vandet hele dagen.
Så ingen opvask, tøjvask eller lignende på onsdag i dagtimerne og tag lidt vand fra til kaffe mm.