Line nr 130

Det var en anden tid, da jeg flyttede i Birkevang. For 18 år siden. Husum lignede til forveksling det Fredericia, jeg forlod 30 år tidligere – som 20 årig – med voldene, kun stranden manglede.

Ejendommene var de samme, og der har sikkert heller ikke været meget forskel på beboerne. – Man vender hjem, når man bliver gammel nok.

Hunni var med, en indisk landsbykøter, som jeg havde haft der i 6 år. En af grundene  til  valget af Birkevang var, at der så ud, som om jeg ikke ville komme op og skændes med naboerne, fordi jeg ikke slog græsset ofte nok. Og der var en efter min mening passende blanding af rod og orden. Man kunne se, at mange var i gang med at lave noget eller havde planer.

Der var næsten ingen paraboler. Nu er der slet ikke nogen, for ud over fjernvarme sidder vi nu med fibernet til al kommunikation med omverdenen.

Så på en eller anden måde er der sket noget i de 18 år – ud over at folks børn er flyttet hjemme fra, så de efterhånden syntes det var i orden med vandmålerne, så jeg og mine ligestillede ikke skulle bliver ved med at hjælpe dem med vandregningen.

Folk opdagede, at deres unger blev større, så det blev populært med børneskure. Et tårn var da også en mulighed, inden mange fandt ud af “den svenske tagløsning”. Da jeg selv boede i et grimt hus, lod jeg være med at udskrive en konkurrence om Birkevangs grimmeste hus.

Efterhånden som de gamle beboere faldt fra, blev gamle huse erstattet af nye, større. Det største er nok “det amerikanske missionshus”. Lorry havde et indslag om det charmerende Birkevang. Et ægtepar så der en tom grund, som de straks forelskede sig i – som de selv sagde, så de fik den købt og bebyggede så godt som hele grunden. Den kan man så ikke se mere.

Om vi er blevet mere ædruelige som husene er blevet større, ved jeg ikke, men de tider er i hvert fald forbi, da man kan møde en ældre herre, der står inde i en hæk og overvejer vejen hjem.

“Sløjfecafeen” er også nedlagt, så ingen behøver mere  tage taxa hjem der fra. Det eneste vi egentlig mangler i Birkevang for at blive helt pæne er  rygeforbud.

Lad os håbe, det aldrig går så galt.

Jeg vil give Storm P. det sidste ord:

Line i nr. 130