Sommerhus på sydlangeland

Jeg har et hyggeligt familiesommerhus på sydlangeland.

Det lejer jeg ud for 1700 kr pr uge, alt incl. Du skal selv gøre rent ved afrejse.

Langeland er kendt for skøn, fredfyldt natur, ro, og masser af frisk luft.

huset ligger 110 m fra stenstrand, Ristinge sandstrand ligger et par km nordfor.

Fuglereservatet Tryggelev Nor er nærmeste nabo og der er godt at fiske fra stranden.

Der er 2 værelser med hver 2 gode senge, dobbelt sovesofa i stuen, brændeovn og hyggeligt køkken.

Er du interesseret, så send en mail til beth.wedel@birkevang.dk så kan jeg sende dig nogle billeder.

Du er også velkommen til at ringe på 20 33 07 52.

Bedste hilsner Beth i nummer 2

Line nr 130

 

Det var en anden tid, da jeg flyttede i Birkevang. For 18 år siden. Husum lignede til forveksling det Fredericia, jeg forlod 30 år tidligere – som 20 årig – med voldene, kun stranden manglede.

Ejendommene var de samme, og der har sikkert heller ikke været meget forskel på beboerne. – Man vender hjem, når man bliver gammel nok.

Hunni var med, en indisk landsbykøter, som jeg havde haft der i 6 år. En af grundene  til  valget af Birkevang var, at der så ud, som om jeg ikke ville komme op og skændes med naboerne, fordi jeg ikke slog græsset ofte nok. Og der var en efter min mening passende blanding af rod og orden. Man kunne se, at mange var i gang med at lave noget eller havde planer.

Der var næsten ingen paraboler. Nu er der slet ikke nogen, for ud over fjernvarme sidder vi nu med fibernet til al kommunikation med omverdenen.

Så på en eller anden måde er der sket noget i de 18 år – ud over at folks børn er flyttet hjemme fra, så de efterhånden syntes det var i orden med vandmålerne, så jeg og mine ligestillede ikke skulle bliver ved med at hjælpe dem med vandregningen.

Folk opdagede, at deres unger blev større, så det blev populært med børneskure. Et tårn var da også en mulighed, inden mange fandt ud af “den svenske tagløsning”. Da jeg selv boede i et grimt hus, lod jeg være med at udskrive en konkurrence om Birkevangs grimmeste hus.

Efterhånden som de gamle beboere faldt fra, blev gamle huse erstattet af nye, større. Det største er nok “det amerikanske missionshus”. Lorry havde et indslag om det charmerende Birkevang. Et ægtepar så der en tom grund, som de straks forelskede sig i – som de selv sagde, så de fik den købt og bebyggede så godt som hele grunden. Den kan man så ikke se mere.

Om vi er blevet mere ædruelige som husene er blevet større, ved jeg ikke, men de tider er i hvert fald forbi, da man kan møde en ældre herre, der står inde i en hæk og overvejer vejen hjem.

“Sløjfecafeen” er også nedlagt, så ingen behøver mere  tage taxa hjem der fra. Det eneste vi egentlig mangler i Birkevang for at blive helt pæne er  rygeforbud.

Lad os håbe, det aldrig går så galt.

Jeg vil give Storm P. det sidste ord:

Det er svært at spå. Især om fremtiden.

Line i nr. 130

Flemming Baré nr27

Mit første møde med Birkevang.

Jeg har vel været 11-12 år, da min legekammarat Holger spurte om jeg ville med over og besøge hans meget ældre søster.

Hun viste sig at være voksen, have barn og bo sammen med en stor skaldet mand, der kørte taxa, og så boede de i Birkevang i et hus ud til volden.

Dengang boede vi i Tingbjerg, som dengang bestod af 3 gader og et lille butiktorv ved højhuset, og var omgivet af kolonihaver, så vi havde stor bevægelsesfrihed. Volden og Utterslev mose var dengang vildtvoksende og en fantastisk legeplads.

Alså tog vi på besøg i Birkevang, som dengang også lignede kolonihaver, og jeg kan huske at jeg syntes at folk måtte være fattige, når de var nød til at bo sådan hele året rundt.

Da vi forlod søsteren og gik i Birkevang, bukker jeg mig ned og samler en 5-krone seddel op, så helt så fattige var de nok ikke! Er I klar over, hvor meget slik man kunne købe for 5 kr for 45 år siden?!!

Jeg vil altid huske den fornemmelse af at stå med 5 kr i hånden i Birkevang – og altid huske mavepinen.

Flemming Baré nr.27

 

Beth Wedel nr2

I den Herrens sommer 1992 stod jeg uden tag over hovedet.

En god kollega gav mig lov til at oversomre i et skur i h/f Frederikshøj i Sydhavnen. Her fik jeg grundlagt en never ending kærlighed til små huse, hyggelige naboer og hjælpsomhed på tværs af stier og samtalehække.

Sidst på sommeren fik jeg en lejlighed i Vendersgade og flyttede glad ind, solskinsvejret varede ikke evigt selv om vi vandt europamesterskabet i bold det år…

Da jeg nu havde smagt kolonihavelivets sødme, måtte jeg jo se at få fat i en sådan.

Efter nogen tid hørte jeg om “noget” i Husum og da jeg havde travlt på arbejde, sendte jeg min gamle mor til Birkevang for at opsnuse noget passende.

Hun var romsmester i diciplinen “snak over hæk” og ringede allerede dagen efter og fortalte, at der var bid! Jeg tog nyheden med et gran salt da min mors og min smag mildest talt ikke var sammenfaldende… Men denne gang havde hun sørme ret!

Det mest nuttede lille dukkehus med roser omkring vinduerne var til salg.

Jeg købte flux ( det var før priserne i Birkevang blev skyhøje) og sad snart i en euforisk sindstilstand i de gamle bambusmøbler  og nød fornemmelsen af at ha fået fod under eget matteret glasbord.

MIT lille hus, 16 kvm, bygget i 1926 med senere knopskydninger af forhåndenværende materialer. Ingen isolering, kun koldt vand og tørkloset, men det var MIT!

Så jeg flyttede “på landet” og fik egen jord under egne negle.

Tidlig en forårsnat lød der mystisk puslen under gulvbrædderne. Det viste sig at være en rævemor som åbenbart også boede i Birkevang 2, dog i “kælderlejligheden”.

Når mørket faldt på kunne jeg se hende og hendes hvalpe lege i “vores” have.

Et par havetræsko var nu på forunderlig vis forvandlet til rævelegetøj. Men det sjoveste var åbenbart at vandalisere mit nyplantede tagetesbed. De frække hvalpe flåede og ruskede planterne til de helt mistede jordforbindelsen, planterne altså ;o) Rævemor var tydeligvis stolt af de fremmelige små.

Efter en times leg blev de små sendt i seng under “vores” hus og rævemor gik på jagt efter spiseligt i Birkevangs bugnende skraldespande. Og ja, jeg bidrog osse til den lille families overlevelse. De holdt meget af osso bucco…

De stakkes Husumræve er nu alle sendt til rævehimlen af den modbydelige sygdom ræveskab.

Men mon ikke Moder Natur snart igen vil velsigne os med nogle eksemplarer af de charmerende, kvikfrække og kønne dyr?

Beth & Bille i nummer 2


 

Haveforeningen Birkevang 2025