Mindre i grundskyld!
- Den: januar 23, 2024
- Af: Morten Bøcker
- Kategori: Vores Birkevang
- 0
Vurderingen af Hf. Birkevang er steget – men vi
skal betale væsentligt mindre i grundskyld
Af Morten Bøcker
De offentlige vurderinger er blevet ændret. Det gælder også vurderingen af Hf. Birkevang.
Vurderingen er således steget fra godt 83 mio. kr. til godt 372 mio. kr.
Da vi betaler grundskyld på basis af vurderingen, skulle det umiddelbart være ensbetydende med en langt højere grundskyldsbetaling.
Men sådan forholder det sig ikke. Tværtimod.
Den promille af vurderingen, vi skal betale i grundskyld, er nemlig sat ned til 5,1 fra 34.
Det betyder, at vi i Hf. Birkevang samlet skal betale 1.520.882 kr. i grundskyld i 2024. (Dette endelige beløb fremkommer ved, at der fratrækkes en procentdel af vurderingen inden udregningen).
I 2023 betalte vi 2.828.869 kr.
Der er altså tale om en stor nedsættelse, som vil kunne mærkes i det månedlige beløb, den/de enkelte andelshaver(e) betaler til Hf. Birkevang.
Sådan betaler vi grundskyld i Hf. Birkevang
Da vi er en matrikel, betaler vi vores grundskyld samlet.
Det, hver enkelt andelshaver skal bidrage med, afhænger af grundens størrelse.
Du/I betaler altså grundskyld efter, hvor mange kvadratmeter, du/I har.
Grundskyldsbetalingen reguleres i april måned, så det er fra dette tidspunkt, den mindre grundskyldsbetaling vil påvirke din/jeres månedlige indbetaling til foreningen.
Nyeste kommentarer