Skraldecafeen fylder 7 år
- Den: januar 20, 2020
- Af: Søren B. Petersen
- Kategori: Vores Birkevang
0
Kom, kom, kom til skraldecafeens fødsesdagskalas søndag d. 26. januar kl 11-12.
Cafeen fylder 7 år og DET skal fejres.
Nybagte boller med tandsmør, svulmende lagkager og varm cacao med flødeskum til overflod.
Cafeen er helt unik for Birkevang, startede i det stille for 7 år siden og er nu en fast, enestående institution i Birkevang HVER søndag mellem 11 og 12.
Et “landsbyens gadekær” hvor vi mødes og sludrer om alt mellem himmel og jord samtidig med at guld bliver bragt til torvs og hjembragt til stor glæde for alle Birkevængere.
Kom og vær med til at fejre et fantastisk Birkevangsfænomen og i år kommer Birkekoret og synger for og med os.
Kærlig hilsen Maggie, Elsebet, Hans og Beth
Din vandmåler skal aflæses
- Den: januar 04, 2020
- Af: Hanne_nr120
- Kategori: Vores Birkevang
0
Så er det tid til den årlige aflæsning af de individuelle vandmålere.
Når alle har meldt tilbage vil du/I få en opgørelse over forbruget og besked om hvad der enten skal betales ekstra eller hvad du/I får tilbage.
I skal altså aflæse jeres vandmåler og levere tallet til os. Det kan ske på én af flere måder.
* tag et foto af vandmåleren og send det til tlf. 20 83 38 61
* send tallet som sms til ovenstående telefonnummer eller som mail til hanne.rosenvold@birkevang.dk
* svar her via Facebook
* læg en seddel med informationerne i vores postkasse i nr. 120, husk navn og parcel-nummer
Har du af én eller anden grund problemer med aflæsning af din vandmåler er du velkommen til at kontakte os, så hjælper vi gerne.
Til nye beboere: Vi betaler samlet for hele foreningens vandforbrug til Hofor, vi har en hovedvandmåler i brønden ude mod Mørkhøjvej. I alle huse er der så individuelle vandmålere, som I selv aflæser én gang om året og vi (Per og jeg i nr. 120) udarbejder så årets vandregnskab. Vandregnskabet er et fordelingsregnskab, så I betaler ikke for jeres aflæste antal kbm, men for jeres andel af det samlede forbrug. Har I yderligere spørgsmål, kontakter I os bare.
PS – på måleren er både sorte og røde tal, de røde tal er decimalerne så sæt et komma foran dem, f.eks: 1284,456
Hilsen, Per & Hanne, nr. 120
Ret sikkert vandlækage eller kraftigt løbende toilet?
- Den: december 15, 2019
- Af: Per Munch-Andersen
- Kategori: Vores Birkevang
0
Sikken dag i dag! Desværre må jeg sige, at vi nok spilder 6-8 tons vand i døgnet, og det har desværre været stabilt i nogle uger. Løber dit toilet? Kan du høre eller se noget unormalt? Der må gøres noget! I kommende uge må jeg kontakte lækagesporingsfirmaet!
Gruskassen mangler penge
- Den: november 24, 2019
- Af: Søren B. Petersen
- Kategori: Vores Birkevang
0
Kære alle Birkevængere.
Gruskassen ved siden af containeren på parkeringspladsen er ved at være tom og der er ikke kommet nogle penge ind hos Emil der administrerer grus-kontoen.
En trillebør fuld med top koster kr. 50,-
Hvis du har været forbi gruskassen, bedes du betale til Emil i nr. 109 eller indsætte det på Birkevangs bank konto:
Reg. nr. 8411
Kontonr. 4082138
og huske at notere dit hus nr.
Mvh.
Bestyrelsen

Juletræstænding med sang, gløgg/cacao og æbleskiver søndag d. 1. december kl 16.
- Den: november 14, 2019
- Af: Aktivitetsudvalget Birkevang
- Kategori: Vores Birkevang
0
Juletræet tændes, Birkekoret kommer og synger for os og gløgg/varm cacao og æbleskiver skal vi ha. Vi skal også ha nogle frivillige til at rette an, et par borde sættes op og en pavillion til koret i tilfælde af regn. Der skal varmes skiver og gløgg/cacao. Der er styr på indkøb. Send en sms til 20 33 07 52 hvis du vil hjælpe til. Af klimahensyn dropper vi plastikkrus og I tager jeres egne krus med i år.

Julemarked
- Den: november 09, 2019
- Af: Marianne_nr191
- Kategori: Vores Birkevang
0
Lørdag den 7. december er der julemarked i fælleshuset kl. 11-14. Der er foreløbig 6, der har meldt, at de gerne vil have noget bordplads til deres ting. Der er plads til flere.
Beth, Lone T., Berit og Lene har meldt sig til at være med til at arrangere. Tak for det.
Marianne, 191
Fibernetudvalget informere #1. Blandt andet: Procedurer for support.
- Den: november 03, 2019
- Af: David_nr96
- Kategori: Vores Birkevang
0
Følgende fire siders PDF er udarbejdet af David fra Fibernetudvalget og har følgende indhold:
- Den aktuelle situation vedr. internet nedbrud pr. d. 03.11.2019.
- Min rolle.
- Support procedure (inkl. evt. kompensation)
- Ansvarsfordeling mellem Parknet, Birkevangs bestyrelse, Fibernetudvalget og dig.
- Vi er medejere af Parknet!
Download her: Birkevangs Fibernetudvalg info1
Bemærk at dokumentet er kun udarbejdet af mig og resten af udvalget har ikke fået dokumentet til gennemlæsning. Jeg tror dog, at resten af fibernetudvalget er enige med indholdet og derfor underskriver jeg dette indlæg også på udvalgets vegne. Tilgive mig for stavefejl og grammatiske problemstillinger!
Forvent opdateringer af dokumentet!
Mvh,
David / 96 og Fibernetudvalget.
Lysfest
- Den: oktober 27, 2019
- Af: Hanne_nr120
- Kategori: Vores Birkevang
0
Så er arbejdet med opsætning af gadelamper afsluttet (der mangler blot afsluttende asfaltering af de to sidste huller i hver sin ende af Birke allé). Lamperne tændes mandag 28.oktober om aftenen og det fejres med en lille lysfest ved fælleshuset, der vil være en lille servering og Birkevang-koret vil synge. Kom og vær med.
Fibernettet lukkes MÅSKE ned pga EL-arbejde fredag d. 25.10, kl. 8 til 10
- Den: oktober 24, 2019
- Af: David_nr96
- Kategori: Vores Birkevang
0
I forbindelse med tilslutning af gadelamperne til el-forsyningen, er vi måske nødt til at lukke fibernettet ned i hovedkrydsfeltet. Da vi har batteri-backup der holder mellem 20 og 37 minutter, burde det ikke være nødvendigt at lukke ned, men det kommer an på el-folkene, om de kan nå at gøre deres arbejde færdigt i denne del af tilslutningen. De tror det tager mellem 10 og 15 min.. Vi kan desværre ikke sige om vi lukker ned eller ej og hvis vi gør, hvor lang tid. Det mest sandsynlige er, at arbejdet gøres omkring 9 tiden om formiddagen. Når arbejdet er gennemført og alt kører, skriver jeg igen. I øvrigt er Parknet orienteret og der står en besked på deres drift-web-side.
Mvh, David/Fibernetudvalget
