Afhentning af brugte juletræer.
- Den: december 21, 2017
- Af: Beth Wedel
- Kategori: Vores Birkevang
0
Birkevang får afhentet brugte juletræer 10.1.18. I kan sætte dem UDEN FOD på græsrabatten ved skraldeskuret ud mod Birke Alle. MEN behold dem venligst hjemme på parcellen til EFTER 1. januar! Vi vil gerne undgå at en løsgående raket kommer til at sætte ild på hele herligheden nytårsaften. Og please: smid dem IKKE i grøntcontaineren… Rigtig god jul og godt nytår fra skraldefolkene i Birkevang.
Restejulefrokost i fælleshuset onsdag d. 27. december kl 13-?
- Den: december 12, 2017
- Af: Beth Wedel
- Kategori: Vores Birkevang
0
Er der stemning for den årlige tradition med restejulefrokost i fælleshuset onsdag d. 27. december kl 13-?
Til jer der ikke har været med før: man tager lidt mad med, drikkevarer og godt humør!
Vi koordinerer ikke retterne, men hvis du ikke har rester fra julens overflod eller en lille ny ret, så kan du tage brød med. Giv venligst et tilsagn her på fb eller send sms til 20 33 07 52. Så får vi et overblik over hvor mange vi bliver.
Glædelig jul fra fælleshusudvalget.
BirkeBio kl 19 7.12: Kærligheden kender ingen grænser.
- Den: december 06, 2017
- Af: Beth Wedel
- Kategori: Vores Birkevang
0
BirkeBio har ved 7-forestillingen på torsdag fornøjelsen at vise “Kærlighed kender ingen grænser”, dramatiseringen af en historie fra det virkelige liv. Det drejer sig om tronfølgeren i Botswana, Seretse Khama, der i 1947 træffer kontorassistenten Ruth Williams i London. De forelsker sig og vil giftes, men det er meget upopulært hos deres respektive familier – samt den engelske regering og apartheidstyret i Sydafrika. – Filmen har fået alle de hjerter og stjerner. anmelderne havde.
Juleaften i fælleshuset?
- Den: november 28, 2017
- Af: Beth Wedel
- Kategori: Vores Birkevang
0
Juleaften
🎄
🎄
Vi er i år en lille familie på 5 stk. som godt kunne tænke os af fejre juleaften med flere. Vi har lyst til at låne/leje fælleshuset. Spise and
og flæskesteg og ris a la mande, gå rundt om juletræet, måske spille pakke spil eller andet sammen. Vi vil gerne stå for indkøb og madlavning, med mindre andre der melder sig gerne vil dette. Udgifterne deler vi.
Er der nogen der har lyst til at være med?
Skriv her eller skriv en PB eller kom forbi nr. 126. …
Kærlig hilsen Kim og Jane
Juledekorationer på søndag d. 19-11 kl. 14 i fælleshuset.
- Den: november 15, 2017
- Af: Beth Wedel
- Kategori: Vores Birkevang
0
Husk at vi laver Juledekorationer på søndag d. 19-11 kl. 14 i fælleshuset.
Medbring selv materialer, voksdugene er på bordene og så kan vi inspirere hinanden.
Kh Jane og Rikke
Torsdagsfilm i BirkeBio: “1900”
- Den: november 07, 2017
- Af: Beth Wedel
- Kategori: Vores Birkevang
0
Torsdagens film i BirkeBio er 1. del af “1900” fra 1976 af den italienske instruktør Bernardo Bertolucci. Filmen skildrer Italiens sociale, politiske og økonomiske udvikling i det 20. århundredes første halvdel. Vi følger de to hovedpersoner, Olmo og Alfredo, to drenge født samme dag og på det samme gods, den ene i en daglejerfamilie, den anden som sønnesøn af godsejeren.
Olmo og Alfredo som voksne spilles af Gérard Depardieu og Robert de Niro. I andre store roller ses bl.a. Burt Lancaster og Donald Sutherland.
7-forestilling i BirkeBio torsdag d. 2. november kl 19: The second best exotic Marigold Hotel
- Den: oktober 29, 2017
- Af: Beth Wedel
- Kategori: Vores Birkevang
0
Så skal vi igen til Jaipur. Det sker i BirkeBio på tordag kl. 19, når der er mulighed for at se “The Second Best Exotic Marigold Hotel”. Den kan sagtens ses. selv om man ikke har set “The First…”.Men har man set den første, kan man nok ikke nære sig for at se toeren. Jeg har ikke lyst til at afsløre handlingen i The Second, men ser man, at Richard Gere spiller med, kan man vel ikke lade være med at spørge sig selv, hvilken rolle den pæne mand har. – Alle spiller jo fantastisk godt, så der er grund til at glæde sig til en morsom, vittig og “hvor er det godt, de har lavet den”-film.
Læsegruppe onsdag d. 25.10 og film torsdag 26.10
- Den: oktober 24, 2017
- Af: Beth Wedel
- Kategori: Vores Birkevang
0
Læseheste mødes kl 19 i huset på onsdag 25.10, vi har læst “Mågelatter” alle er velkomne!
Torsdag 26.10. kl 19 viser BirkeBio: “Slumdog Millionaire” kom og se med.
Kreaweekend i fælleshuset lørdag og søndag d. 21. & 22. oktober – kl. 12 til vi går hjem?
- Den: oktober 17, 2017
- Af: Beth Wedel
- Kategori: Vores Birkevang
0
Kreaweekend i fælleshuset lørdag og søndag d. 21. & 22. oktober – kl. 12 til vi går hjem?
Kom og vær med til kreativitet sammen med andre Birkevængere.
Der er ingen undervisning og børn skal være selvkørende eller have en voksen med.
Vi har fået alle den gamle farvehandlers tapetbøger, vi har plader som man kan male på, vi har samlet ting og sager fra skrald og lidt tuber maling og pensler, en spand lim, en stor pose garn m.m. Ligger du inde med ting vi alle kan bruge af, så tag det endelig med! Og husk at tage dine egne materialer med.
Vi lægger voksdug på alle borde, går i gang og lader fantasien råde.
Der er kaffe, te og saftevand, og du er velkommen til at medbringe hjemmebag.
Sæt kryds i kalenderen, det er den sidste weekend i efterårsferien.
Vel mødt og bedste hilsner
Anne Marie, Elsebet & Beth