Brugernavn og adgangskode
- Den: januar 19, 2025
- Af: Søren B. Petersen
- Kategori: Vores Birkevang
0
Hvis du vil læse referater samt finde et tlf. nr. på Birkevangs webside, bliver du nu bedt om at logge in med dit brugernavn samt adgangskode.
Hvis du har glemt dit log in til vores hjemmeside, skal du trykke på “Mistet kodeord” nederst på denne side.
Der indtaster dit brugernavn eller e-mailadresse og du vil modtage en e-mailbesked med en vejledning i, hvordan du nulstiller din adgangskode.
Hvis du skulle have glemt dit brugernavn eller hvilken mailadresse du brugte, da du kom med på Birkevangs webside, eller at det hele bare driller, så sender du en mail til “web@birkevang.dk”, så skal vi nok hjælpe
Vandlækage eller kraftigt overforbrug?
- Den: januar 12, 2025
- Af: Søren B. Petersen
- Kategori: Vores Birkevang
0
13. jan 7:00 opdatering
VANDFORBRUGET ER NORMALT IGEN !
Der er fundet en læk inde på en af parcellerne i det sydlige område. Se separat opslag som kommer op senere i dag.
Tak for samarbejdet,
Steffen og vandhundene
10. januar kl. 18:25 (opdatering)
VI VED STADIG IKKE HVAD DER ER ÅRSAG – TJEK DIT EGET VANDFORBRUG
Det tyder på at det meget vel kan være et løbende toilet, en utæt udendørs vandhane el lign der er årsag til vores merforbrug.
Først, kig på din vandmåler. Står den stille, når du ikke bruger vand, er alt ok i huset og vandhane udendørs
Derefter skal du sikre dig at der ikke er sumpet, vandpytterne ud over det sædvanlige, fra din stophane ved havegangen og ind til huset
Det er dyrt at spilde vand. Dyrt for den enkelte birkevænger, hvis det viser sig at lækket er “privat” og dyrt for Birkevang hvis vi skal have sporing i gang.
Meld tilbage via Facebook, Messenger eller mail – steffen@lav.dk – om alt ser ok ud hos dig.
Hvis vi ikke hører fra dig her over weekenden sætter vi SMS beskeder i gang til resten af birkevængerne så alle bliver spurgt.
Bedste hilsner
Vandhundene
————————————————————————
9. januar kl. 11:00
OBS OBS: VANDLÆKAGE ELLER KRAFTIGT OVERFORBRUG?
Vi har et overforbrug på omkring 9m3 i døgnet. Alarmen gik hos mig i går og kom igen her til morgen. Det betyder at vores døgnforbrug nu er på 32m3 hvor vi ellers ligger på ca 24m3….
Hvis du i de sidste to dage har bemærket kraftigt fald i vandtrykket eller andre mistænkelige hændelser, så sig endelig til:
Vandpytter på vejene der ikke skyldes regn/sne?
Sumpet græsplæne el. flisegang?
Toiletter der pludselig løber?
Udendørshane der løber?
Bedste hilsner i håbet om en hurtig afklaring,
Steffen og vandhundene

Kloakreparation går i gang før jul
- Den: december 05, 2024
- Af: Søren B. Petersen
- Kategori: Vores Birkevang
0
Kloakrereparation går i gang før jul
Arbejdet med at udbedre skader på kloakrørene under Birke Allé og den nordlige del af Birkevang går i gang i uge 50.
Inden jul gælder det udbedring af de alvorligste skader, og det indebærer, at der skal graves op to steder: Mellem Birkevang 13 og 14 og ved Birkevang 8.
Der foretages også andre reparationer af alvorlige skader uden opgravning.
Efter jul repareres resten af skaderne, og det kan overalt ske uden opgravning, idet rørene tilføres belægning indefra – en såkaldt strømpeforing.
Kloakkerne er generelt i godt stand
Hen over sommer og efterår er der gennemført videoinspektion af alle kloakrørene, og for nogle uger siden var rapporten klar fra kloakmester Vendelbo-Larsen.
Vores kloakker viser sig generelt at være i en bedre stand, end Niels Vendelbo-Larsen oplever sammenlignelige steder.
Alligevel er der skader mange steder, hvor rødder er trængt ind i rørene, eller der er sket forskydning at to rør ved samlinger.
Andelshavere har fået besked om skader
Den bestilte videoinspektion har fokuseret på de rør, der er Andelsselskabet Birkvangs ansvar.
Men kameraet har også bevæget sig ind mod den enkelte andel og registreret skader her.
De pågældende andelshavere har fået besked om de registrerede skader, og Vendelbo-Larsen har givet hver enkelt et pristilbud på reparation, der så kan udføres sammen med de øvrige.
Disse skader kan måske dækkes helt eller delvist af den enkeltes forsikring. Nu har de pågældende i hvert fald en pris, idet reparation naturligvis kan foretages af andre end Vendelbo-Larsen, hvis det ønskes.
Kloakker burde være under kontrol
Med den seneste videoinspektion er alle vores kloakrør blevet undersøgt, og når reparationerne er udført, burde systemet være under kontrol.
Kloakkerne i den sydlige del blev undersøgt og repareret forud for asfalteringsarbejdet i 2023. Også her fik de andelshavere, hvor der blev konstateret skader, direkte besked.

Rødder, der bryder gennem kloakrøret, er den hyppigste skade. De fræses væk, og røret fores. Det hele foregår uden opgravning.
Sekundær bebyggelse, skur, carport mm
- Den: september 19, 2024
- Af: Søren B. Petersen
- Kategori: Vores Birkevang
0
Vil du bygge et skur eller en carport?
Her kan du læse om reglerne
Siden 2023 har det været muligt at opføre sekundær bebyggelse i Birkevang uden kommunal byggetilladelse, hvis projektet stemmer overens med en af de præaccepterede løsninger i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5, Brand. Og hvis det holder sig inden for regler og paragraffer i vores lokalplan, Birkevangs vedtægter og regulativ samt Bygningsreglementet.
En præaccepteret løsning er et eksempel på en bebyggelse, hvordan den er placeret på grunden og i forhold til skel, og hvad den så skal overholde af brandkrav.
Det vil sige, at hvis du vil bygge eksempelvis et skur, som ligger op ad huset, skal du vælge den præaccepterede løsning, der viser denne placering. Vil du bygge et stykke fra huset, er der andre præ accepterede løsninger, der kommer i anvendelse.
Det korte af det lange er, at en præ acceptret løsning er en, der allerede er godkendt, så du ikke skal igennem en langvarig byggesagsbehandling på grund af et helt enkelt skur.
Men forudsætningen for at få dit projekt godkendt i Birkevangs bestyrelse er også, at alle andre regler er overholdt, og dem er der mange af i vores lokalplan, vedtægter og regulativ.
For at overholde Bygningsreglementet, skal du også respektere de regler, der er for anvendelsen af en sekundær bebyggelse. Den må under ingen omstændigheder benyttes til boligformål – men er kun til ”kortvarige personophold”, som det hedder.
Her skal det bemærkes, at dette er uanset kvaliteten af det byggede. Du må altså gerne isolere dit skur, som var det en bolig.
Sådan kan du gribe det an
De fleste i Birkevang har indtil nu i hvert fald haft behov for at få noget rådgivning, når de vil opføre en sekundær bebyggelse.
Hvis du er i tvivl om noget, kan du altid henvende dig til bestyrelsen på bestyrelsen@birkevang.dk eller tage fat i formand eller et af medlemmerne i Byggeudvalget.
Vi har imidlertid også et andet tilbud til dig.
Byggeudvalget holder møde sidste torsdag i måneden, og du er velkommen til at bestille tid til en ”byggesnak”. Det er der mange, som gør.
Her sætter vi en halv time af til at snakke om dit projekt og give dig gode råd og idéer.
Efterfølgende kan du så gå hjem og arbejde videre med det eller – som der også er en del, der gør – involvere et byggefirma og/eller en arkitekt til at udarbejde projektet.
Kravene til et projekt er, at det indeholder
- En beskrivelse af projektet, herunder hvilken præaccepteret løsning, det tænkes opført efter
- En situationsbeskrivelse med mål, som viser placering på grunden og i forhold til skel og naboejendomme
- Facadetegninger med mål
Projektet indsendes til bestyrelsen. Men der er efterhånden praksis for, at det først behandles i byggeudvalget, som måske allerede kender til sagen fra ”byggesnak” og derfor har gode forudsætninger for at hjælpe med at rette projektet til, så det blot kræver bestyrelsens godkendelse.
Summa summarum – fra idé til byggeri:
Hvis du vil opføre en sekundær bebyggelse, kan du gøre følgende
- Aftal ”byggesnak” med byggeudvalget
- Udarbejd selv dit projekt eller få professionel hjælp
- Præsenter det for byggeudvalget og få hjælp til at sikre, at alt er, som det skal være i forhold til reglerne
- Få det godkendt i bestyrelsen
- Byg!
- Og husk, at du selv skal sørge for, at BBR-registret bliver opdateret.
Se Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – brand – med de præaccepterede løsninger her
Biler væk senest fredag kl. 8
- Den: august 28, 2024
- Af: Søren B. Petersen
- Kategori: Vores Birkevang
0
SOMMERFEST 2024
Fredag morgen kl. 8 skal alle biler være fjernet fra fælleshusets parkeringsplads.
Der skal sættes telt op til festen lørdag![]()
Hilsen festudvalget![]()
Rotter
- Den: august 17, 2024
- Af: Søren B. Petersen
- Kategori: Vores Birkevang
0
Rotter – hvad kan vi selv gøre for at få dem væk?
Vi oplever i øjeblikket et stigende antal anmeldelser af rotter i Birkevang.
Når vi ser en, skal vi anmelde det til kommunen på kk.dk/rotter.
Så bliver anmelderen kontaktet for en aftale, og kommunen kommer ud og sætter foderkasser op med gift.
Du kan læse mere om rotter på Københavns Kommunes hjemmeside – tryk her
Vi kan også selv gøre noget. En hel del faktisk.
Københavns Kommune har udgivet denne plakat, hvor de har samlet otte gode råd til blandt andet haveforeninger.
Løb dem igennem og lad dig inspirere.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Fælles arbejdsdag søndag den 29. september
- Den: august 17, 2024
- Af: Søren B. Petersen
- Kategori: Vores Birkevang
0
Kom med til Fælles arbejdsdag søndag den 29. september!
Er du klar til at gøre en arbejdsindsats i hyggeligt samvær med dine naboer? Så meld dig til Fælles arbejdsdag og træk i arbejdstøjet søndag den 29. september. Der er brug for rigtig mange hænder, når vi skal have løst de mange opgaver, og alle kan være med!
Vi starter med morgenkaffe og lidt brød klokken 9, hvorefter vi inddeler os i nogle arbejdshold. Når de mange opgaver er løst ved 12.30-tiden, står frokostteamet ved Anne-Marie, Dorthe med flere klar med mad og drikke (herunder den traditionelle fadøl) i/ved Fælleshuset. Tag venligst service, bestik, glas og kop med. Så sparer vi en stor opvask.
Der er opgaver nok til alle, og de fleste opgaver kan løses, uden at man er den store handy- eller havemand/-kvinde.
Der er også nogle opgaver, hvor det kunne være fint at få lidt håndværksmæssig kompetence ind over. Denne gang skal vi have gjort lidt ved Fælleshuset, så hold dig ikke tilbage, hvis du kan noget med værktøj J
Tag venligst redskaber med, hvis du vil på haveteamet. For eksempel rive, kost, trillebør.
Her er den foreløbige liste over arbejdsopgaver.
- Haveteamet v/Wendy

Legeplads og terrasser:
- Rengøring af legetøj
- Luge omkring boldburet
- Feje sten væk i boldburet
- Rense fliserne omkring Fælleshuset
- Plante træer
- Køre gammel grill på containerpladsen
Birkeallé
- Vask af skilte
- Rense kantsten for græs
- Trimning af birketræer
Mørkhøjvej og Ærtebjergvej:
- Klippe rabatterne
P-pladsen og området ved skraldespandene
- Feje
Traktor og garage
- Vaske traktoren
- Feje garagen
- Rydde op
- Bump teamet v/Svend
- Montering af bump på en sydlige omfartsvej
- Håndværksteamet v/John, Pierre og Svend
- Montering af manglende stolper i skraldeskur
- Montering af vindskeder
- Montering af nye tagrender
- Reparation af ”hul” i taget over redskabsskuret
- Malerteamet v/Allan
- Male den østvendte gavl af skraldeskuret
- Male andre dele af facaden af skraldeskuret
- Forplejningsteamet v/Anne-Marie, Dorthe med flere
- Morgenkaffe med basser
- Frokost
- (Morten sørger for indkøb af drikkevarer)
Her kan du tilmelde dig Fælles arbejdsdag søndag den 29. september 2024
Af hensyn til forplejningen er det vigtigt, at du tilmelder dig.
Du kan gøre det i tråden under opslaget på vores Facebookside eller ved at sende en mail til bestyrelsen@birkevang.dk med dit navn(e) og husnummer. Skriv ”Fælles arbejdsdag” i emnefeltet.
Skriv også gerne, hvilket team du gerne vil være med på.
Vi håber, du vil være med 🙂
Generalforsamling 2024
- Den: maj 15, 2024
- Af: Søren B. Petersen
- Kategori: Vores Birkevang
0
16/5 2024
Referat fra Generalforsamlingen 2024
2/2 2024
GF 2024 endelig indkaldelse + regnskab mm.
1/2 2024
1. indkaldelse til generalforsamling 2024
Fredagsbar den 14. juni
- Den: maj 13, 2024
- Af: Søren B. Petersen
- Kategori: Vores Birkevang
0
Næste FREDAGSBAR bliver d. 14/6 kl. 16-19.
Herefter holder vi en pause, men vender tilbage fredag den 2. august, hvor der igen vil være mulighed for at fortælle røverhistorier over en kold øl eller vand 🙂

Sådan kommer du af med skraldet
- Den: maj 01, 2024
- Af: Søren B. Petersen
- Kategori: Vores Birkevang
0
Sådan kommer du af med skraldet – på den rigtige måde
Københavns Kommune vil ikke tømme vores affaldsbeholdere i og uden for skraldeskuret, hvis der ikke er orden i tingene.
Så vi skynder os lige at repetere reglerne og komme med et par råd.
AFLEVERING I SKRALDESKURET:
1. Kun søndag mellem 11 og 12. Der må ikke stilles noget udenfor. Maks. længde for alm. træ og andre ting er 1 meter.
2. Byggeaffald må du selv køre på genbrugsplads (trykimprægneret træ, isolering, tagpap, toiletter med mere).
3. Større ting må du også selv køre på genbrugsplads.
4. Møbler i alle størrelser kan afleveres i skraldeskuret.
5. Hvis du er i tvivl om noget, så spørg skraldeudvalget.
AFLEVERING UDEN FOR SKRALDESKURET:
1. Beholderne må kun fyldes til kanten.
2. Låget skal kunne lukkes.
3. EPS/flamingo (måltidskasser m.m.) skal så vidt muligt lægges i egen restaffaldsbeholder, hvis størrelse må afpasses efter dit behov.
4. Restaffaldsbeholderne er forbeholdt Fælleshuset, men kan anvendes op til tømningsdagen (samme dag som dit eget restaffald tømmes), hvis der er overskydende plads.
5. Der må ikke lægges byggeaffald i restaffald.
Med venlig hilsen
Skraldeudvalget






