Fredagsbar den 1. marts
- Den: februar 26, 2024
- Af: Søren B. Petersen
- Kategori: Vores Birkevang
0

Det er tid til aflæsning af din vandmåler
- Den: februar 13, 2024
- Af: Per Munch-Andersen
- Kategori: Vores Birkevang
0
God formiddag kære birkeborgere.
Nu er det tid for den årlige vandmåler-aflæsning. Regningen fra HOFOR kommer lige straks. Så vil du venligst tage et billede af af din vandmåler med mobilen og sende til mig eller Hanne Rosenvold. Du kan naturligvis også skrive tallet i en SMS eller en mail.
mobil 28472974. mail munchandersen.per094@gmail.com
når alle 140 målinger er i hus laver vi en fordeling af vandbetalingen.
Vi har som bekendt een måler i forhold til HOFOR, så derfor hele denne manøvre. Tak for indsatsen.
Fastelavn er mit navn
- Den: februar 03, 2024
- Af: Mathilde Madsen
- Kategori: Vores Birkevang
0
Traditionen tro fejrer vi fastelavn i vores dejlige forening
LØRDAG D. 10. FEBRUAR KL. 13 ved Fælleshuset!
Der vil være:
1 x tønde til de mindste
1 x tønde til de større børn
1 x tønde til de voksne
Så find jeres bedste kostume frem, og kom med til en hyggelig eftermiddag med de bedste naboer!
Vi sørger for kaffe og varm kakao.
Dem der vil må meget gerne tage nogle fastelavnsboller med!

Referat fra møde i Visionsudvalget for fællesskaber i Birkevang
- Den: februar 02, 2024
- Af: Lotte Seheim
- Kategori: Vores Birkevang
0
Visionsudvalg for fællesskaber i Birkevang
Deltagere på første møde den 30. januar 2024:
Karin 104
Anne 34
Helle 168
Claus 184
Peter 57
Katrine 170
Else 88
Mette 187
Dorte 17
Lotte 13
Peter 140
Indledning ved Lotte
Hvad er formålet med udvalget? og hvad er målet for det videre arbejde? Der kom en kort introduktion til, hvordan aftenen ville forløbe og hvilket grundlag visionsarbejdet er baseret på.
Visionsarbejdet udspringer af en generalforsamlingsbeslutning om at arbejde med fremtidens Birkevang. En arbejdsgruppe på 18 birkevængere kom siden frem til 5 hovedtemaer for visionsarbejdet.
Hovedtemaerne er:
- Fællesskab
- Grønt udtryk og æstetik
- Byggeri og renovering
- Miljø og klimaaftryk
- Trafik
Hovedpunkter fra første møde om Fællesskab og fællesskaber den 30. januar 2024
Ni personer deltog i mødet, og derfor blev der kun nedsat én gruppe, som sammen finder frem til det videre forløb.
På dette første møde talte vi om, hvordan fællesskabet og fællesskaberne i Birkevang ser ud om 5-20 år.
Her følger i punktform de forskellige forslag:
- Frivillighed ift. arbejdsdage
- Mere inklusion for nye birkevængere
- Mere åbenhed ift. fællesskabet alt efter, hvor man står i livet
- Gennemsigtighed ift. hvilke fællesskaber der er
- Arrangementer i fælleshuset er åbne for alle
- Bedre kommunikation ift. hvilke grupper, der er i Birkevang. Fx. print af evt. kalender.
- Bedre info om navigation på Birkevangs hjemmeside
- Formidling af aktiviteter på fællesterrassen
- Bedre sammenhæng mellem kalender og nyheder på hjemmesiden
- En bedre teknisk løsning ift. kalenderen
- En form for link mellem undergrupper til Birkevangs hoved-facebookgruppe.
- Kvote for private arrangementer i fælleshuset
- Regler for fælleshuset
- Hvornår er private arrangementer for mange.
- Opkøb af grund til fællesskab
- Birkevangs-venner (facebook-gruppe for gamle birkevængere)
- Karréfester
- Vært/mentor for nye birkevængere (værtsgruppe). Tag imod nye naboer
- Omsorg
- Dygna (Fælles arbejdsgruppe, for hjælp til hinandens hus). Det kunne være på hjemmesiden
- På velkomstmøde for de nye birkevængere tager bestyrelsen fat i naboerne til de nye og hører om de vil være vært for de nye
Opsamling
- Kommunikation (hjemmeside, Facebook, info-tavle)
- Inklusion (Nye birkevængere)
- Fælleshuset (regler for brug med henblik på at fremme fællesskabet)
- Værter/mentor (For nye birkevængere)
Den 23. april 2024 kl.19-21.30 mødes gruppen igen i Fælleshuset.
Gruppen er åben for alle birkevængere – så kom frisk og vær med! Du er mere end velkommen!

Fredagsbar er tilbage den 2 februar
- Den: januar 30, 2024
- Af: Dorthe Barsoe
- Kategori: Vores Birkevang
0
Fredag d. 2 februar åbner vi igen dørene til Fælleshuset, hvor der vil være salg af øl, vin, vand til billige priser og sikkert noget knas på bordene.
Desuden fri taletid
Kom glad, alle er velkomne

Skraldecafeen har fødselsdag på søndag d. 4. februar
- Den: januar 30, 2024
- Af: Aktivitetsudvalget Birkevang
- Kategori: Vores Birkevang
0
Kom til hjemmebagte boller med tandsmør, varm cacao med flødeskum og opulente lagkager på søndag kl 11-12.
Fælleshuset har optimeret stakken af farverige IKEA-tallerkner til lagkage, og de er osse gode til sommerfestens kagekonkurrence og juletræstændingsæbleskiver🎂🎄😄🇩🇰

Mindre i grundskyld!
- Den: januar 23, 2024
- Af: Morten Bøcker
- Kategori: Vores Birkevang
0
Vurderingen af Hf. Birkevang er steget – men vi
skal betale væsentligt mindre i grundskyld
Af Morten Bøcker
De offentlige vurderinger er blevet ændret. Det gælder også vurderingen af Hf. Birkevang.
Vurderingen er således steget fra godt 83 mio. kr. til godt 372 mio. kr.
Da vi betaler grundskyld på basis af vurderingen, skulle det umiddelbart være ensbetydende med en langt højere grundskyldsbetaling.
Men sådan forholder det sig ikke. Tværtimod.
Den promille af vurderingen, vi skal betale i grundskyld, er nemlig sat ned til 5,1 fra 34.
Det betyder, at vi i Hf. Birkevang samlet skal betale 1.520.882 kr. i grundskyld i 2024. (Dette endelige beløb fremkommer ved, at der fratrækkes en procentdel af vurderingen inden udregningen).
I 2023 betalte vi 2.828.869 kr.
Der er altså tale om en stor nedsættelse, som vil kunne mærkes i det månedlige beløb, den/de enkelte andelshaver(e) betaler til Hf. Birkevang.
Sådan betaler vi grundskyld i Hf. Birkevang
Da vi er en matrikel, betaler vi vores grundskyld samlet.
Det, hver enkelt andelshaver skal bidrage med, afhænger af grundens størrelse.
Du/I betaler altså grundskyld efter, hvor mange kvadratmeter, du/I har.
Grundskyldsbetalingen reguleres i april måned, så det er fra dette tidspunkt, den mindre grundskyldsbetaling vil påvirke din/jeres månedlige indbetaling til foreningen.
Visions-temamøde om fællesskabet og fællesskaber i Birkevang
- Den: januar 17, 2024
- Af: Lotte Seheim
- Kategori: Vores Birkevang
0
Aftenen skal handle om, hvad vi drømmer om i fremtidens Birkevang: Hvilke fællesskaber vil vi gerne have? Hvad skal de kunne?
Temamødet foregår i Fælleshuset tirsdag den 30. januar 2024 kl. 19-21.30
Planen er, at vi snakker om fællesskaber i mindre grupper, der undervejs og tilsidst deler guldkorn med hinanden.
Inden vi hæver mødet, nedsætter vi en gruppe, der arbejder videre med de forslag, der kommer frem på mødet.
Skriv meget gerne i tråden, at du kommer.Mange fremtids-hilsener og på gensyn
Visionsudvalget
Vedr. misforståede nytårsløjer/hærværk
- Den: december 21, 2023
- Af: Niels Jensen
- Kategori: Vores Birkevang
0
Hej alle
Bestyrelsen har snakket med lokalpolitiet om de misforståede nytårsløjer/hærværk, som vi oplever i området for tiden. Ting, der bliver stjålet, flyttet rundt og rodet med i haverne osv.
Lokalpolitiet vil som tryghed sende en patruljebil forbi et par gange i løbet af de næste par dage. Derudover opfordrer de til, at man laver en skriftlig anmeldelse på politi.dk, hvis man oplever hærværk eller tyveri.
Og så er det rigtig godt, vi som naboer er opmærksomme og holder øje.
Bestyrelsen vil kontakte lokalpolitiet igen, hvis episoderne fortsætter.
Glædelig jul og godt nytår
På vegne af Bestyrelsen
Niels
Jul i birkevang
- Den: december 07, 2023
- Af: Søren B. Petersen
- Kategori: Vores Birkevang
0
