Ferie juli 2023
- Den: juli 04, 2023
- Af: Morten Bøcker
- Kategori: Vores Birkevang
0
Sådan kontakter du bestyrelsen i juli
Juli er ferietid. Også i bestyrelsen. Men du kan altid komme i kontakt med os.
Frem til og med fredag den 14. juli bliver bestyrelsesmailen besvaret. (Herefter er der automatisk mailsvar).
Fra og med lørdag den 15. juli til og med tirsdag den 18. juli kan du sende en SMS på 2189 3469 (Morten), hvis det er vigtigt.
Fra og med onsdag den 19. juli til og med søndag den 30. juli kan du sende en SMS til 2822 9018 (Lone), hvis det er vigtigt.
Fra og med mandag den 31. juli besvares mailen.
Bestyrelsen ønsker alle birkevængere en fantastisk sommer 🙂

Sommerfest 2023
- Den: juni 24, 2023
- Af: Søren B. Petersen
- Kategori: Vores Birkevang
0
SOMMERFEST i Hf. Birkevang
lørdag den 19. august 2023
Visionsudvalget – temamøder
- Den: juni 20, 2023
- Af: Lotte Seheim
- Kategori: Vores Birkevang
0
Kom & sæt dit præg på fremtidens Birkevang, når vi tager hul på rækken af temamøder.
Den 30. august sætter vi fokus på trafik i Birkevang:
Vi får et oplæg og brainstormer om, hvilke udfordringer trafikken skaber i Birkevang og hvordan vores haveforening skal se ud i 2030.
Den 24. oktober sætter vi fokus på fællesskabet og fællesskaber i Birkevang.
Vi får oplæg og brainstormer om, hvordan fællesskabet og fællesskaberne skal se ud i fremtiden.
Begge temamøder foregår i Fælleshuset kl. 19-21.30.
Målet er, at vi til hvert temamøde nedsætter en gruppe, der arbejder videre med de forslag, der er kommet på temamødet – forslag, der kan munde ud i, at de skal op på næste generalforsamling.
Sæt kryds i kalenderen – håber vi ses!
Mange fremtids-hilsener
Visionsudvalget
Hækkeklipning i Hf. Birkevang
- Den: juni 13, 2023
- Af: Søren B. Petersen
- Kategori: Vores Birkevang
0
Det er nødvendigt at opretholde vores vejbredde på 4 meter.
Vi har på det seneste modtaget klager fra renovationsfolkene og Københavns Kommune over hække, der breder sig så langt ud over vejen, at renovationsarbejdet ikke kan udføres.
Konsekvensen er, at vi ikke får tømt.
Brede hække kan også blive et problem for udrykningskøretøjer, snerydning med mere.
Derfor skal vi gøre noget nu, og bestyrelsen anmoder om, at vores regulativ overholdes:
”Alle hegn skal beskæres, således at den oprindelige vejbredde på 4 meter bibeholdes. Derudover skal der sikres en frihøjde på 3,8 meter.”
Sådan tjekker du bredden:
- Mål asfaltvejen og sæt et kryds på midten. Fra vejmidten skal der være cirka 2 meter til din hæk, hegn eller andet.
- Ved fortove skal der være cirka 40 cm fra inderste flises inderste kant til din hæk.
- Fra kantstenen på Birke Allé skal der være cirka 2,20 meter til din hæk.
For at undgå klager, der eskalerer hen over sommerferien, beder bestyrelsen om, at arbejdet med hækkene udføres senest den 30. juni.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
P.S. Har du brug for assistance til hækken, kan bestyrelsen oplyse navnet på et havefirma.
Fredagsbar 16. juni
- Den: juni 13, 2023
- Af: Søren B. Petersen
- Kategori: Vores Birkevang
0

Parkering forbudt i weekenden
- Den: juni 01, 2023
- Af: Morten Bøcker
- Kategori: Vores Birkevang
0
På søndag er der loppemarked og cirkus på P-pladsen i Birkevang.
Men allerede lørdag den 3. juni kl. 16 skal P-pladsen være ryddet for biler, idet vi vil benytte lejligheden til at få fejet pladsen og klippet hækken.
Undersøgelse af kloakker
- Den: maj 25, 2023
- Af: Morten Bøcker
- Kategori: Vores Birkevang
0
Den 25. og den 26. maj får vi undersøgt kloakrørene syd for Birke Allé i forbindelse med asfalteringsprojektet. Det betyder, at der i perioder vil holde en enkelt bil og spærre for gennemkørsel.

Loppemarked 2023
- Den: maj 15, 2023
- Af: Søren B. Petersen
- Kategori: Vores Birkevang
0
Kære alle.
Birkevang holder det traditionsrige loppemarked på p-pladsen søndag den 4. juni kl.10.00-14.00
Kl. 14. 00 afslutter vi loppedagen med en cirkusforestilling med Cirkus Panik.
På grund af Cirkus Panik, er der ikke opstillet boder på midten af p-pladsen, men istedet langs siderne på p-pladsen, på Johns Plads, samt på Birke alle.
Loppemarkedet i Birkevang er en årlig tradition der startede i 1995. Det er kun Birkevængere, der opstiller boder, men alle er velkomne.
Der vil også være masser af mad og drikke.
Vi glæder os til se jer i højt humør.
Forårshilsner fra loppemarkedsudvalget
**********************************************
Dagrenovation – maj 2023
- Den: maj 01, 2023
- Af: Søren B. Petersen
- Kategori: Vores Birkevang
0
Vær opmærksom på at skraldebilen (dagrenovation) fra den 1. maj 2023, kommer og henter skrald i Birkevang om mandag

Fælles arbejdsdag – april 2023
- Den: april 19, 2023
- Af: Søren B. Petersen
- Kategori: Vores Birkevang
0
Flere end 50 tilmeldte til Fælles arbejdsdag
På søndag den 23. april kommer Birkevang til at summe af aktivitet. Flere end 50 har tilmeldt sig Fælles arbejdsdag og Legepladsudvalgets ditto.
Vi starter kl. 9 med morgenkaffe og en ”basse”. I lighed med sidste år fortæller de teamansvarlige om, hvad der er planlagt. Og man kan så tilmelde sig det, man har mest lyst til.
Havearbejde inkl. afgravning af grus på legepladsen er en af de store aktiviteter, som vil kræve en hel del hænder.
Den anden store aktivitet er afrensning og maling af vores portaler og maling af plankeværket ved Fælleshuset. Vi startede jo på portalerne sidste år. Nu kan vi måske blive helt færdige med alle fem.
Derudover skal vi have vasket vores havemøbler, legetøj med mere, og så er der nogle opgaver, som kræver lidt håndværksmæssig snilde.
Mens vi arbejder rundt omkring i haveforeningen, er der fuldt tryk på i køkkenet i Fælleshuset, og klokken 13.30 serverer køkkenteamet en lækker frokost med tilhørende drikkevarer – herunder skummende frisk fadøl.
Vel mødt til Fælles arbejdsdag.


