Vigtigste regler for byggesager februar 22
- Den: februar 11, 2022
- Af: Søren B. Petersen
- Kategori: Vores Birkevang
0
HF. BIRKEVANG – februar 2022
De vigtigste regler for byggesager Hf. Birkevang
Der skal ved ethvert byggeri på parcellen søges fuldmagt hos bestyrelsen.
Vær opmærksom på Lokalplan nr. 192, Birkevangs regulativ og BR18
Alt byggeri skal godkendes af Københavns Kommune TMF. Byggeri
Bestyrelsen skal bruge følgende:
1. Tydelig beskrivelse af det ønskede byggearbejdet. Er det om- til eller
nybygning. Er det beboelse eller sekundære bygninger (skur m.v.)
2. Facadetegninger af byggeriet med tydelig mål. Højde, gesimshøjde, skrå
højdebyggelinie (1,4x afstand til skel) Placering af vinduer, døre m.m.
3. En situationsplan med alle bygninger på parcellen. Afstand til skel og vej samt
afstand mellem de enkelte bygninger. Parkeringsplads.
Følgende regler skal overholdes:
1. Afstand til naboskel 2,5 meter til vej 2,0 meter
2. Maksimalt bebygget areal 25 % af parcellens nettoareal. Maksimal
bebyggelsesprocent(etageareal) 40 %. Dog maksimalt 125 m2 etageareal.
3. Maksimal byggehøjde 6.20 meter og maksimal gesimshøjde 3.0 meter
4. Sadeltag(ubrudt) max. 50gr. Hældning
For sekundære bygninger gælder:
1. Afstand til vejskel min. 2 meter. Maksimal højde i skel mod nabo 1.80 meter
stigende til 2,50 meter, 2.50 meter fra skel. For carport der er åben på tre
sider, heraf en mod nabo, må højden i skel være max. 2.20 meter.
2. Tagvand skal holdes på egen parcel.
3. Det samlede areal af sekundære bygninger må ikke overstige 35m2
Der er i sommeren 2021 indført nye brandklassificeringer, der har betydning for alt
byggeri i Birkevang bl.a. afstand mellem de enkelte bygninger, brandsikring m.m.
Klimavej på Ærtebjergvej
- Den: januar 29, 2022
- Af: dorte halling
- Kategori: Vores Birkevang
0
Arbejdet med klimavej på Ærtebjergvej sættes snart i gang
Nu hvor helhedsplanen er vedtaget, og Ærtebjergvej er reddet fra at blive en gennemkørselsvej for biler, arbejder HOFOR med at kunne fortsætte arbejdet med klimavejen. Vi har fået oplyst, at hvis alt går efter planen, bliver arbejdet på Ærtebjergvej igangsat allerede midt i februar måned i år.
Det kommer til at påvirke til- og frakørsel samt parkering for birkevængere, der er bosat ud til Ærtebjergvej, og der er ingen tvivl om, at der vil betyde mangel på P-pladser.
Vi er blevet lovet, at der skiltes i rigtig god tid, inden arbejdet igangsættes, og Ærtebjergvej spærres. Det er meget vigtigt, at det midlertidige forbud mod parkering overholdes, så arbejdet kan skride frem som planlagt de ca. 6 uger, det er estimeret til at vare.
Parkering i Bystævneparken
Der kan i hele perioden parkeres i Bystævneparken på de pladser, der støder op mod Toftager Vejlag.
Når regnvandsbedene er anlagt, udestår asfaltering og opretning af kantsten på Ærtebjergvej. Det er uvist præcist, hvornår den del af arbejdet bliver udført. Det er under alle omstændigheder arbejde, vi skal bidrage til økonomisk, og der derfor skal vedtages på en generalforsamling.
Overvej at anlægge egen P-plads
Under alle omstændigheder bedes alle beboere overveje, om de skal have parkering på egen parcel, da der i fremtiden bliver færre pladser på vejen. For dem, der ikke i forvejen har indkørsel, skal der søges i Københavns Kommune, men det vender jeg tilbage med, når det bliver aktuelt i forbindelse med asfaltering og opretning af kantsten.
På vegne af bestyrelsen
Dorte
Hjertestarter ved skraldeskuret, januar 22
- Den: januar 29, 2022
- Af: Morten Bøcker
- Kategori: Vores Birkevang
0
Vores hjertestarter er på plads igen
Efter brug er vores hjertestarter nu igen tilbage i skabet ved skraldeskuret og tilsluttet Hjertestarter-Netværket.
Den har fået nye batterier, elektroder med mere, og vi har fået den efterset, opdateret software i den og kontrolleret skabet, den sidder i.
Endvidere har vi indgået en serviceaftale, så den efterses en gang om året. Aftalen betyder også, at der er en fast procedure, når den har været i brug.
I løbet af året tjekker hjertestarteren sig selv gennem testprogrammer, som den kører igennem dagligt, ugentlig og månedligt. Hver tredje måned kører vi selv programmet igennem ved at trykke på en knap.
Batterierne i den holder i årevis, så vi skulle ikke komme i den situation, at de ”løber ud”.
Det grønne flueben på fronten skal lyse hele tiden. Det viser, er hjertestarteren fit for fight. Skulle du observere et rødt kryds i stedet, så tag venligst kontakt til bestyrelsen eller Morten Bøcker, som er kontaktperson.

Brug for at snakke?
- Den: januar 15, 2022
- Af: Niels Jensen
- Kategori: Vores Birkevang
0
I forbindelse med den rystende og tragiske episode, der fandt sted i Birkevang natten til torsdag, kan der være nogle, der har behov for at samles og dele deres oplevelser fra aftenen.
Derfor foreslår jeg, at de som har lyst kan mødes i fælleshuset tirsdag d. 18/1 kl. 1930, og så kan vi sammen dele oplevelser, oplysninger og reaktioner med hinanden.
Rikke Rue vil lede mødet.
Dina, 86
Niels, 89
Hjertestarter ude af drift
- Den: januar 15, 2022
- Af: Morten Bøcker
- Kategori: Vores Birkevang
0
Hjertestarter ude af drift
– nærmeste er på 7-eleven
Vores hjertestarter er ude af funktion og ikke synlig på hjertestarter netværket. Vi får den formentlig tilbage inden for tre-fire dage. Vi informerer, når den er på plads igen. Nærmeste hjertestarter er på 7-eleven (Shell), Frederikssundsvej 356. Den er døgnåben.

Helhedsplanen for Bystævneparken
- Den: januar 09, 2022
- Af: Søren B. Petersen
- Kategori: Vores Birkevang
0
Helhedsplanen for Bystævneparken blev endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen før jul.
Brønshøj-Husum Lokaludvalg afholder den 13. januar kl. 19 et orienteringsmøde om helhedsplanen og den videre proces.
Helhedsplanen samt politikernes behandling kan ses her:

Generalforsamling 2021
- Den: november 22, 2021
- Af: dorte halling
- Kategori: Vores Birkevang
0
22/11 – Referat fra Generalforsamling oktober 2021
8/9 – Endelig indkaldelse til generalforsamling søndag den 3. oktober 21

Kursus i økologisk havebrug. 3 onsdage i februar.
- Den: november 22, 2021
- Af: Aktivitetsudvalget Birkevang
- Kategori: Vores Birkevang
0
Første aften 2. februar 19 – 21
Vi dyrker økologisk og lærer af naturen
Den gode jord, hvad er det, og hvordan opnår man det.
Gødningens formål
Fremstilling og brug af kompost
Grøntgødningsplanter
Fremstilling af planteudtræk som gødning
Anden aften 9. februar 19 – 21
Dyrkning af køkkenhave
Blandingskultur, vi blander planterne
Sædskifte – afgrøderne roterer i haven
Opstart om foråret, forkultivering og direkte såning
Lysforhold og vanding
Plantebeskyttelse på den økologiske måde
Tredje aften 23. februar 19 – 21
Biologisk mangfoldighed i haven
Vigtigske planter i forhold til mangfoldighed
Nektar og pollens betydning og hvor kommer det fra
Blomsternes evner som tiltrækkere
Snerydning vinteren 2021/22
- Den: november 14, 2021
- Af: Morten Bøcker
- Kategori: Vores Birkevang
0
ER DU KLAR TIL SNERYDNING?
Vinteren er lige om hjørnet, og Birkevangs snemænd er klar til at rydde sne og gruse med traktoren. Men er du også klar?
For at kunne rydde optimalt og undgå, at traktorens kost og støttehjul i siderne bliver viklet ind i plantedele, er det vigtigt, at din hæk er klippet helt ind, og at vegetation uden for hækken og ind over vejen er fjernet. Så kunne du gøre os en tjeneste og se, om din hæk og rabat trænger til en studsning? Og i givet fald få det ordnet hurtigst muligt.
Til gengæld skal vi nok gøre alt, hvad vi kan for, at du ikke sner inde.
På forhånd mange tak og med venlig hilsen
snemændene Gert og Morten
P.S. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at tage fat i en fra bestyrelsen/en snemand

Ska du ha noget med?
- Den: september 29, 2021
- Af: Aktivitetsudvalget Birkevang
- Kategori: Vores Birkevang
0
Jeg bestiller den gode økologiske olivenolie fra colombani.dk, i 3 liters dunk.
Jo flere vi er, jo mere rabat. 249 kr pr dunk når vi bestiller 6 stk og så mange er vi allerede.
Skal du ha noget med? så skriv til mig på messenger eller sms 20 33 07 52.
JEG ER IKKE PÅ FACEBOOK! bestil senest tirsdag d. 5. oktober.
Jeg skriver tilbage vedr. betalingen via mobilepay, jeg tar ikke mod kontanter.
Bedste hilsner
Beth Wedel i nr 2
