Beskæring af træerne på Birke alle
- Den: september 06, 2015
- Af: Marinussen_nr126
- Kategori: Vores Birkevang
0
Kære allesammen
vi har store & smukke træer på Birke Alle, men de er blevet så store at de kommer for tæt på luftledningerne – og ikke mindst stjæler lyset i haven. Vi vil gerne foreslå at vi topkapper træerne, så vi tager noget højden.
med venlig hilsen
Jane & Kim Marinussen, nr 126
Strikkeaften
- Den: september 05, 2015
- Af: Marianne_nr191
- Kategori: Vores Birkevang
0
Næste strikke-/nørkleaften er den 22.9. kl. 19. Hvis det nye fælleshus er åbent, bliver det der, ellers hos Tonni, 187.
Vi skal bl.a.snakke om, hvad vi kan gøre for at lave en stand på høstmarkedet den 4.10. Vores gruppe må ligge inde med masser af håndarbejder.
Alle er velkomne!
Marianne, 191
Fælleshuset, nu på hjemmesiden
- Den: september 05, 2015
- Af: Aktivitetsudvalget Birkevang
- Kategori: Vores Birkevang
0
Nu har fælleshuset fået plads på hjemmesiden.
Du finder oplysninger om booking m.m. ved at klikke på “fælleshuset” i bjælken øverst til højre i billedet.
:o) fælleshusudvalget/Beth
Birkevangs kloakker
- Den: september 05, 2015
- Af: Aktivitetsudvalget Birkevang
- Kategori: Vores Birkevang
0
Den gamle scene, gratis træ.
- Den: september 04, 2015
- Af: Aktivitetsudvalget Birkevang
- Kategori: Vores Birkevang
0
Den gamle fest-scene har lagt bunden for mange timers fest, sang og musik.
Nu skal den skiftes ud og ligger i øjeblikket i en stak på parkeringspladsen.
Skal den ha et nyt liv hos dig? måske som grundlag for en terrasse/gangbro.
Eller vil du save den op til brændeovnen? træet er ubehandlet og lige til at gå til.
Tag den med hjem!
:o) Beth
Cykeltur til arkitektur-arv i Brønshøj-Husum
- Den: september 02, 2015
- Af: Hanne_nr120
- Kategori: Vores Birkevang
0
Vi har to billetter (gratis) til en cykeltur lørdag 19.september kl. 12-14, som vi ikke selv for brug for.
Turen starter ved rytterskolen, er guidet og man besøger Brønshøj Kirke, Hf Brønshøjholm, Bellahøjhusene, vandtårnet, Tingbjerg og Vestvolden.
Turen er en del af årets Golden Days festival, som har kulturarven sm tema.
Kontakt Hanne i nr. 120, hvis du er interesseret, sms til 20 83 38 61.
arbejdsdag ved fælleshuset kl 10 lørdag d. 5.9
- Den: september 01, 2015
- Af: Aktivitetsudvalget Birkevang
- Kategori: Vores Birkevang
0
Vi er klar til at male de sidste brædder sorte lørdag kl 10.
Inger Abel laver frokost til de flittige :o)
meld dig under fanerne med en mail til byggegruppen@birkevang.dk
I tilfælde af for megen regn aflyser vi…
:o) Byggegruppen
Høstmarked i Birkevang
- Den: august 29, 2015
- Af: Pia_nr52
- Kategori: Vores Birkevang
0
Birkevangs høstmarked bliver afholdt den første søndag i oktober, d. 4.10.15. Fra kl. 11 – 14.
Alle de mange kreative, skabende og energiske mennesker i Birkevang, vil her få en mulighed for at dele deres talent og evner med andre og sikkert tjene en skilling ved det.
Høstemarked er ikke et loppemarked, men et marked, hvor boderne er fulde af hjemmegjort ting og sager. Marmelade, uldne sokker, malerier, håndsnittede figurer, smykker og sikkert meget meget mere.
Høstemarkedet er også stedet, hvor man kan bytte/sælge frø, stiklinger og andet godt fra haven.
Vi forestiller os også, at der kan være forskellige workshops fx æblemosteri, male- musikworkshop, osv.
Har du lyst til at være med til at organisere høstmarkedet, så bliver der holdt et lille møde søndag d. 6.9.15 efter skraldecafeen kl. 12. Vi mødes i fælleshuset. Skriv til Pia i nr. 52, om du kommer på frankel.pia@gmail.com
Ps. På høstmarkedet dagen skal bilerne naturligvis være væk fra p-pladsen
havearbejde
- Den: august 28, 2015
- Af: Inger Abel
- Kategori: Vores Birkevang
0
Jeg har brug for en hånd til at grave nogle bede op ved mit hus mod fornuftig betaling selvfølgelig. Kender du en der kan hjælpe mig eller kan du selv?
Inger nr. 46
Høstmarked?
- Den: august 27, 2015
- Af: Søren B. Petersen
- Kategori: Vores Birkevang
0
På et tidspunkt blev der nævnt noget med et høstmarked.
Jeg kan se at Pia Frankel udgør hele Høstmarkedudvalget” 🙂
Skal vi holde et høstmarked?
Det kunne være så hyggeligt.
Hilsen Søren – 183
