Lidt om vores vandmålere og vandforbrug
- Den: maj 27, 2015
- Af: Hanne_nr120
- Kategori: Vores Birkevang
0
Som tidligere meldt ud var det her i foråret nødvendigt at udskifte radiomodulet på 36 af vores vandmålere. I forlængelse af det, fik vi i bestyrelsen nogle henvendelser om vandforbrug og vandmålere, som vi her vil forsøge at svare på.
Vi fik installeret individuelle vandmålere i 2010. De fleste vandmålere blev sat op indendørs, men på 11 parceller var det ikke muligt (oftest på grund af pladsmangel) og måleren blev derfor installeret i en brønd på grunden. Allerede dengang orienterede firmaet om, at det kunne give problemer med kulde og fugt – det radiomodul, der er på alle målerne, kan ikke i længden tåle fugt og ikke temperaturer under 5 grader. Der var bare ikke rigtig andre muligheder.
Langt hovedparten af de radiomoduler, der blev skiftet i år, sidder netop steder, hvor de har været udsat for fugt og/eller kulde. I forbindelsen med udskiftning er der – hvor det var muligt – opsat fryseposer for at beskytte mod fugt.
Vi blev også tilbage i 2010 informeret om, at en vandmåler har en begrænset levetid og efter seks år skal det tjekkes, om den fortsat fungerer, formentlig ifm. nogle stikprøvekontroller.
Nogle af de spørgsmål, vi er blevet stillet:
Når mit radiomodul ikke har virket, hvordan sker min afregning så ?
Vandmåler og radiomodul er to forskellige ting, selvom radiomodulet ikke virker længere, tæller vandmåleren fortsat og et manglende registreret forbrug i 2014, vil så blive registreret i 2015.
Hvorfor bruger foreningen 20.000 kr. på aflæsning af vandmålerne, kan vi ikke bare selv aflæse ?
De 20.000 kr., vi hvert år betaler til Ista (det firma, der står for aflæsningen) går dels til aflæsningen, men også til det efterfølgende fordelingsregnskab, altså hvem skal have hvor meget tilbage / betale ekstra.
Principielt kunne vi godt sige, vi selv aflæste og selv lavede fordelingsregnskabet, men det vil uden tvivl give en række problemer: en række vandmålere sidder så de er meget svære at aflæse, hvad med de parceller hvor man bare ikke får det gjort ? og udarbejdelse af et fordelingsregnskab vil så påhvile bestyrelsen / kassereren.
Den årlige udgift til Ista er på 140 kr./parcel og i bestyrelsen synes vi, de penge er givet godt ud.
Kan vi ikke bare droppe de individuelle vandmålere ?
Nej, dels er det en beslutning på vores generalforsamling, dels bliver det fra 1.januar 2017 lovpligtigt med individuelle vandmålere.
Har vi overhovedet sparet noget på vandregningen efter der er opsat individuelle vandmålere ?
Ja, det virker det som om, men det er svært at sige helt præcist, primært fordi vi i årene op til opsætningen havde en række vandlækager, der forstyrrer billedet. Men et slag på tasken tyder på, vi har sparet omkring 1.500 kubikmeter/år i hele foreningen, altså 50.-60.000 kr.
Til sidst når vi informerer om vand: der er ingen idé i at få sin vandmåler aflæst ifm flytning. Det koster penge (som den nye ejer kommer til at betale) og fra foreningens side afregner vi ikke med fraflyttede. Når man køber hus i Birkevang køber man så at sige også sælgers hidtidige vandforbrug.
For bestyrelsen, Hanne, 26.maj 2015
Fælleshuset, det blir så flot!
- Den: maj 25, 2015
- Af: Aktivitetsudvalget Birkevang
- Kategori: Vores Birkevang
0
Fælleshuset vokser og arbejdsplanen holder.
Og det er takket være al den flid og engagement som Birkevængerne har leveret!
Det er helt fantastisk med al den energi og interesse der er blevet lagt for dagen.
Tusind tak til alle de medvirkende og når tømreren er færdig med sin del af arbejdet, vender vi tilbage med mere fællesarbejde.
Rejsegildet bliver annonceret lige om lidt, det bliver en fest!
bedste hilsner
Byggegruppen.
Pizza sulten ?
- Den: maj 25, 2015
- Af: Søren B. Petersen
- Kategori: Vores Birkevang
0
Hvis I skal have pizza er “Pizzeria Mamemi” på Glumsøvej 44 et super godt sted.
Original italiensk øko pizza. Ikke 16 sider pizza, kebab og wienerschnitzel, men 10 forskellige lækre pizzaer, der bliver skiftet ud en gang om ugen.
Det er rigtig godt 🙂
https://www.facebook.com/pizzeriamamemi?fref=ts

Kender ham ikke og har heller ingen aktier i bixen.
Synes bare godt om et dejligt mad-alternativ her i skønne Husum

Fælles arbejdsdage i Birkevang
- Den: maj 20, 2015
- Af: Søren B. Petersen
- Kategori: Vores Birkevang
0
Kom og vær med lørdag den 8. august og/eller søndag den 9. august 2015.

Foto er fra sidste år

Strikkegruppen mødes igen tirsdag d. 26. maj kl. 19.00 hos Marianne, nr. 191
- Den: maj 17, 2015
- Af: tove og sven jørgensen
- Kategori: Vores Birkevang
0
Så skal hækkene klippes ind og sikkert også ned.
- Den: maj 17, 2015
- Af: Aktivitetsudvalget Birkevang
- Kategori: Vores Birkevang
0
Ny forsyning af grus på P-pladsen
- Den: maj 17, 2015
- Af: Aktivitetsudvalget Birkevang
- Kategori: Vores Birkevang
0
Birkevangs svar på den gamle gartner?
- Den: maj 15, 2015
- Af: Aktivitetsudvalget Birkevang
- Kategori: Vores Birkevang
0
Søren fra nr 183 er Birkevangs nye havemand.
Søren er forholdsvis “ny”, flyttede hertil Birkevang med familien i januar.
Han er allerede et kendt ansigt ved skraldecafeen, loppemarkedet, webudvalget og hvor der ellers sker noget i birkevang :o)
Søren har mod og mandshjerte nok til at påtage sig opgaven som havemand, ta godt imod ham :o)
Bestyrelsen/Beth
Har du en tilstoppet kloakledning, så er her en god løsning (og meget billig og hurtig)
- Den: maj 14, 2015
- Af: Per Munch-Andersen
- Kategori: Vores Birkevang
0
Nyligt opdagede vi en begyndende forstoppelse i kloaken. Det løstes på den nemmeste måde: regnvandstønden blev anbragt lige ved siden af den åbne brønd, fyldt med vand, og derpå vippet i brønden med et ordentligt PLASK!! Det hjalp, noget så eftertrykkeligt, varede 10 minutter i alt og kostede vel 4,50kr i vand. Fidusen gives hermed videre.
Japansk pileurt – en invasiv art i Birkevang
- Den: maj 13, 2015
- Af: Pia_nr52
- Kategori: Vores Birkevang
0
Japansk pileurt er en meget smukt plante. Den er også det man kalder invasiv og meget besværlig, at komme af med.
Jeg har set den flere steder i Birkevang bla. ved nr. 86, 53 og 64 og vil opfordre til, at man virkelig går hårdt til den, da den spredes meget nemt. Jeg kan godt være lidt bekymret for, at den er i det meste af Birkevang om et par år, hvis ikke den bliver hold nede.
Jeg har vedhæfte en pjece fra Naturstyrelsen om planten og bekæmpelse af den.
Man kan også følge nedestående link for oplysning.
http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/invasive-arter/hvad-kan-jeg-selv-goere/bekaempelse/bekaempelse-japansk-pileurt/

Sådan ser krabaten, der kan bliver over 2 meter høj, ud.
Mange hilsner Pia nr. 52