Husk vi har FREDAGSBAR på fredag den 13. marts fra kl. 16 til kl. 19
- Den: marts 10, 2026
- Af: Svend_nr48
- Kategori: Vores Birkevang
0
Der er mulighed for at købe vin, øl og vand og måske også mulighed for en hyggelig snak om forslag og emner på generalforsamlingen 


Nytænkning af parkeringspladser og opmærkning på vores veje – Forslag til generalforsamlingen
- Den: marts 03, 2026
- Af: Svend_nr48
- Kategori: Vores Birkevang
0
Kom og snak om trafikudvalgets 2 forslag til generalforsamlingen (GF) i fælleshuset, nu på torsdag den 5. marts fra kl. 19 til 20.
Som forberedelse til GF og for at komme i dybden, vil vi i trafikudvalget gerne snakke med interesserede birkevængere om vores 2 forslag:
- Forslag om parkering i Birkevang – nytænkning af parkeringspladser
- Forslag om opmærkning – er vejene kun til biler?
Vi har fået et par kommentarer vedrørende trailere, hvor vi har været upræcise i vores begrundelse – Vi ønsker fortsat ikke trailere på parkeringspladsen.
Forslaget er at Birkevangs fælles parkeringsplads udelukkende er forbeholdt gæster til Birkevængere og udefra kommende håndværkere med ærinde i Birkevang.
Det betyder at birkevængere med en, to eller flere biler, skal parkere andre steder end på parkeringspladsen.
Se evt. vores forslag (i farver) her: https://www.birkevang.dk/nytaenkning-af-parkeringspladser-og-opmaerkning-paa-vores-veje-forslag-til-generalforsamlingen/
Nytænkning af parkeringspladser og opmærkning på vores veje – Forslag til generalforsamlingen
- Den: februar 25, 2026
- Af: Svend_nr48
- Kategori: Vores Birkevang
4
Kom og snak om trafikudvalgets 2 forslag til generalforsamlingen (GF) i fælleshuset, torsdag den 5. marts fra kl. 19 til 20.
Som forberedelse til GF og for at komme i dybden, vil vi i trafikudvalget gerne snakke med interesserede birkevængere om vores 2 forslag:
- Forslag om parkering i Birkevang – nytænkning af parkeringspladser
- Forslag om opmærkning – er vejene kun til biler?
Udvalget, som består Catharina Thürmer (6), Peter Eggen (57), Kim V. Marinussen (126), Svend Overgaard (33) og Grethe Wissing (1), har jævnligt mødets i det forgangene år og i de sidste 2 – 3 måneder har vi diskuteret forslag til Birkevangs generalforsamling, 15. marts.
Forslag om parkering i Birkevang – nytænkning af parkeringspladser
“Vil vi udnytte vores fællesskab og fælles areal optimalt?”
Trafikudvalget mener JA.
Forslag:
Lad os få mere ud af vores fælles arealer. Som en forlængelse af de initiativer der er blevet sat i gang med udgangspunkt i at bruge og forbedre vores fællesskab, foreslår trafikudvalget at vi begynder med at optimere parkeringspladsen.
Dette forslag har ikke et budget, da det handler om, at vi vedtager en regel, som vil give mindre behov for areal til biler på parkeringspladsen.
Vi anser forslaget som første fase i udviklingen af området, som i dag er parkeringsplads.
Forslaget til den nye regel lyder:
- Birkevangs fælles parkeringsplads er udelukkende forbeholdt gæster til Birkevængere og udefra kommende håndværkere med ærinde i Birkevang.
Vi vil med dette tiltag blandt andet give mulighed for at der kan laves markerede arealer til fælles ejede biler og/eller trailere. Desuden vil en fremtidig minimering af pladsen give areal til andre initiativer for området.
Hvis forslaget stemmes igennem, vil det træde i kraft fra 1. april.
I denne første fase, vil den nye regel være baseret på tillid og vi forventer at Birkevængere respekterer en generalforsamling-beslutning, som har indflydelse på, hvordan vi bruger vores fælles areal.
Forslag om opmærkning – er vejene kun til biler?
Motivation
Med udgangspunkt i Trafikudvalgets visioner ønsker vi fokus på vores veje som et fælles beboerareal, der inviterer til leg og samvær.
Vi vil gerne skabe mere liv mellem husene og øge trafiksikkerheden på samme tid. Ved at bruge den fælles arbejdsdag sikrer vi, at projektet bliver forankret i fællesskabet, samtidig med at vi visuelt markerer vejen som et fælles beboerareal.

Forslag
Hinkeruder, løbebaner mv.
Vi svejser hinkeruder, løbebaner og lignende aktivitetsfelter på vejen på udvalgte steder.
Fra hus og ud på vejen
Fra vores huse træder man mange steder direkte ud på vejen, uden et fortov eller rabat – derfor foreslår vi, at de enkelte parceller får mulighed for at påsvejse personlige motiver ud for egen parcel – f.eks. en “halv sol”, en regnbue, sit husnummer eller et andet motiv efter eget ønske. Vi forestiller os, at 10 parceller går forrest i en forsøgsperiode. Igen er formålet med disse markeringer en påmindelse om, at vejen er et delt opholdsareal.
Fælles udførelse
Vi ønsker, at arbejdet udføres på en fælles arbejdsdag. Dette vil styrke fællesskabselementet og bygge videre på de rigtig gode erfaringer, vi har fra sidste års trafikindsatser på arbejdsdagen.
Materialevalg
Der benyttes professionel termoplast, som er slidstærkt og skridsikkert.
Supplering/vedligeholdelse af allerede iværksatte aktiviteter:
- Vi ønsker også endnu et ”Legende børn”-skilt
- Termoplast til opmærkning af afsætningsplads på P-pladsen
- Forbedring og vedligehold af plantekasserne på Birke allé, herunder supplering af planter
- 2 yderligere vejbump, hvis der er råd til det
Samlet økonomi: 20.000 kr.

Sne-update
- Den: februar 12, 2026
- Af: Svend_nr48
- Kategori: Vores Birkevang
0
Som alle ved forventes der mere sne. Trods snemændenes store indsats med at holde traktoren kørende er kosten nu kaput, og kan ikke laves.
Derfor har vi bestilt snerydning og saltning udefra. Da vi ikke er fast kunde ved vi ikke hvornår de kommer i Birkevang.
Vi vil opfordre alle til at bidrage til at der er ryddes, så der er en sti, hvor man kan færdes sikkert.
Hilsen bestyrelsen
Snerydning i Birkevang
- Den: februar 06, 2026
- Af: Svend_nr48
- Kategori: Vores Birkevang
0
Kære Birkevængere
Jeg har netop været en runde i Birkevang for at se, hvordan det står til med sne på vejene. Der er store forskelle: nogle steder er det næsten ufremkommeligt, mens der andre steder er ryddet rigtig flot af Birkevænger – Nogle steder en lille sti, andre steder hele vejen.
Da det stod klart for bestyrelsen, at vores egen traktor ikke ville kunne klare snerydningen, tog vi initiativ til at hyre et professionelt snerydningsfirma. Der er nu indgået aftale om, at de kommer og rydder og salter. Vi kender endnu ikke det præcise tidspunkt, men aftalen er, at det bliver i løbet af i dag.
Vi forstår godt, at det kan føles ærgerligt, hvis man allerede har lagt en stor indsats i at rydde, og der så senere kommer nogen og rydder samme sted. Men som sidst vi fik professionel hjælp, står vi i en situation, hvor vi gerne vil helt i bund, inden frosten sætter ind og gør det for farligt at færdes rundt i området.
Vi sætter stadig stor pris på, at I – både før og efter den professionelle snerydning – tager en runde og skovler dér, hvor der ligger store bunker. Det vil især være ved vejkrydsene, hvor sneen hurtigt hober sig op.
På bestyrelsens vegne
Svend
Det er nu fællesskabet træder til og hjælper hinanden med snerydning
- Den: februar 06, 2026
- Af: Svend_nr48
- Kategori: Vores Birkevang
0
Det er nu fællesskabet træder til
Der er lige nu rigtig, rigtig meget sne. Det gør det nærmest umuligt frem og tilbage, og endda ud ad hoveddøren.
Derfor opfordrer bestyrelsen til, at alle hjælper hinanden. Med indkøb, snerydning og andre nødvendige gøremål.
Hvis man selv eller en man kender har brug for hjælp, så kan man skrive eller skrive eller ringe til bestyrelsen, som så vil formidle kontakt til andre birkevængere, der vil træde til. Og er du klar til hjælpe andre, er du også velkommen til at kontakte bestyrelsen.
Birkevangs lille traktor har måtte give op i snemasserne, så bestyrelsen er i gang med at undersøge om, vi kan få en ekstern og større snerydder ud på vejene.
Pas på hinanden og ræk ud – det er nu fællesskabet træder til!
bestyrelsen@birkevang.dk
Ring eller send en SMS til Rune tlf.31 79 23 15 og hvis du ikke kan få fat i ham, så Svend på telefon 22 22 69 84
—
Med venlig hilsen bestyrelsen
Andelsselskabet Birkevang
Vil du være pedel?
- Den: januar 24, 2026
- Af: Svend_nr48
- Kategori: Vores Birkevang
0
Birkevangs Pedelkorps består af birkevængere, der har hænderne skruet rigtigt på.
Korpset modtager henvendelser om reparation og vedligehold af Birkevangs fælles områder og ejendele.
Eksempler: Lågen mod Mørkhøjvej er gået i stykker. En løs vandhane i fælleshuset. En påkørt blomsterkumme på Birke Alle.
-
Vi spørger os selv: Skal opgaven løses her og nu, eller kan den vente til næste fælles arbejdsdag?
-
Opgaver, der kan vente til arbejdsdagen, beskrives i en mail til bestyrelsen.
-
Hvis opgaven skal løses her og nu, fikser vi den selv eller prøver at finde en anden birkevænger, der kan.
-
Hvis ingen birkevænger kan løse opgaven tilkalder vi en håndværker.
Pedelkorpset er frivilligt og ulønnet på lige fod med skraldemænd, fælleshusudvalg, legepladsudvalg osv. osv.
Vil du være med?
Peter, Svend og Claus

Birkevangs 100 års fødselsdagsfest – Lørdag d. 28 marts
- Den: januar 11, 2026
- Af: Svend_nr48
- Kategori: Vores Birkevang
0

Mere om sne, glatte veje og saltning . .
- Den: januar 09, 2026
- Af: Svend_nr48
- Kategori: Vores Birkevang
0
Kære alle.
Nu rydder vi Birkevang for sne – sammen!
- Den: januar 09, 2026
- Af: Svend_nr48
- Kategori: Vores Birkevang
0