Anarkistisk gadebelysning: jeg har ringet til KK.
- Den: april 18, 2015
- Af: David_nr96
- Kategori: Vores Birkevang
0
Jeg har idag ringet til Københavns Kommunes vagt vedr. gadebelysning ( 38882424 tast 2 ) fordi gadebelysningen er tændt pt. om dagen og nogle gange er slukket om aftenen. Vagten sagde at de ville tjekke systemet idag. Han mente IKKE at det havde noget som helst at gøre med, at gadebelysningen skal snart udskiftes og vidste heller ikke om hvornår belysningen bliver udskiftet. Han vidste dog at KK er igang i Brønshøj/Husum generelt vedr. udskiftning af gadebelysning, men da han tjekkede deres database om nuværende udskiftninger, stod der intet om Birkevang.
Mvh, David / 96
Gravearbejdet går i gang ved fælleshuset på lørdag d. 18. april kl 10:00 :o)
- Den: april 15, 2015
- Af: Aktivitetsudvalget Birkevang
- Kategori: Vores Birkevang
0
På lørdag d. 18. april tages det første spadestik!
Du er velkommen til at møde op kl 10 og være med. Tag en god spade med.
Der vil blive serveret en let frokost til de flittige deltagere og vejret bliver dejligt :o)
Bedste hilsner
Byggegruppen.
Så blliver den længe ventede dato offentliggjort…
- Den: april 14, 2015
- Af: Mette_nr148
- Kategori: Vores Birkevang
0
Hej Birkevang
Sæt kryds i kalenderen. Vi holder sommerfest i Birkevang d. 15 august 2015. Sig det videre til din nabo 😉
Vel mødt!
Festudvalget
Hjææælp!!
- Den: april 14, 2015
- Af: Mette_nr148
- Kategori: Vores Birkevang
0
Hej Alle
Festudvalget vil gerne komme med opråb, om hjælp til årets fest!
Festudvalget består på nuværende tidspunkt af Lone (nr 185), Mette (nr 119), Mette (nr 148) og Nikolaj (nr 60). Nikolaj og jeg er dog på sidelinjen, da vi ikke har mod på at lægge de samme kræfter, som vi har gjort de foregående år.
Lone og Mette er nye i Birkevang, og har en stor udfordring i at stable årets sommerfest på benene! Vi er dog så heldige, at kogekonerne fra sidste sommerfest, har meldt sig på banen igen, og det er vi meget glade for!!
Vi håber, og regner med at trække på nogle af jer Birkevængere, som plejer at ha’ nogle faste tjanser. I er guld værd!!
Så sidder der nogen Birkevængere, som har et ønske om at gi’ en hånd med planlægningen eller praktiske gøremål op til festen, eller på dagen, må i meget gerne ta’ fat i en af os!
Vi håber på en hjælpene hånd!!
Festudvalget
Betyder defekt strømforsyningsledning ny fibernetboks ?
- Den: april 14, 2015
- Af: Else_nr88
- Kategori: Vores Birkevang
0
Kom hjem efter dage i den store verden, og så var der hverken net eller TV forbindelse.
Efter dage kom Parknet support så og fortalte mig, at strømforsyningsledningen var gået, og da de fibernetsbokse vi har i Birkevang (eller i hvert tilfælde mange af os har) er udgået af produktion, kan der ikke skaffes en ny strømforsyningsledning. Hvis man havde kunnet fremskaffelse en ny strømforsyningsledning ville den koste 500 kr. En ny boks koster 2.500 kr og skal sættes op af en elektriker. Ham den søde supportmand var umiddelbart ikke bekendt med andre birkevængere, der havde måttet udskifte fibernetboks af samme grund, men han var bekendt med problematikken, og jeg forstod, at det er noget, der må forventes at ske for alle indenfor en overskuelig fremtid.
Og så er det jeg tænker, er der nogen der har erfaringer på det her område ? Er der noget vi skal gøre fælles, eller skal vi bare søge at løse problemet enkeltvis efterhånden som det opstår ? Er det en fordel for Birkevang, at vi har ensartede bokse? Er der nogen, der har et bud på noget ?
Jeg fik beskeden kl 17 onsdagen før påske og blev så sur, at det lykkedes mig at låne en strømforsyner i en meget begrænset periode. Men det løser jo ikke problemet på sigt.
Hilsen
Else nr 88
vandmålere/radiomoduler
- Den: april 12, 2015
- Af: Inger Abel
- Kategori: Vores Birkevang
0
Vandmålere
En del af jer har fået udskiftet jeres radiomodul, der sidder på jeres vandmåler og er den elektroniske del, hvorfra ISTA kan aflæse jeres vandforbrug elektronisk.
De fleste af de radiomoduler, der blev udskiftet var radiomoduler i brønde, i kældre, skure eller badeværelser, hvor der alle steder er en vis fugtighed. Man kan evt. beskytte sit radiomodul med en frysepose, som overdækning for at undgå kondensvand og vi har sat en sådan på de fleste af jeres moduler.
Under turen rundt med ISTA fandt vi osse radiomoduler, der var gået i stykker, fordi de var slået i stykker af en eller anden grund. Det kan skyldes man er stødt ind i dem eller tabt noget på dem. Det kan de ikke tåle. Prøv at beskytte dem, så de ikke kan modtage stød.
Vores radiomoduler er jo elektroniske og er lige så sårbare som vores fibernet.
Det var fantastisk, at der ikke var et eneste sted, hvor vi gik forgæves. Enten var I hjemme eller havde afleveret nøgle. Flot gået. Og tak til jer der havde sat flag ved jeres brønd.
Vi forventer ikke at der er lige så mange radiomoduler, der skal udskiftes næste år.
Bestyrelsen
Telefonbog for Hvf. Birkevang 2015 er omdelt.
- Den: april 11, 2015
- Af: Per Munch-Andersen
- Kategori: Vores Birkevang
0
Fredag d. 10 er telefonbogen omdelt. Har du ikke fået den, kan det skyldes at du ingen postkasse har, eller den er propfuld. Tøm den dog! Et eksemplar kan hentes hos os i nr 120. Ændringer til telefonbogen kan gives til Per, mob/SMS 28472974, e-mail munchandersen.per094@gmail.com. Ja, der er smuttet et unødigt A4 ark ind i bogen. Det skyldes overgang fra MS Word til google doc. Tinger ikke altid så lette som de skulle være!
Strikkegruppen
- Den: april 08, 2015
- Af: tove og sven jørgensen
- Kategori: Vores Birkevang
0
Strikkegruppen mødes næste gang, tirsdag d. 28. april 2015, kl. 19.00 hos Tove i nr 124.
Tove, nr. 124
Skraldecafeen drives af os alle
- Den: april 08, 2015
- Af: Pia_nr52
- Kategori: Vores Birkevang
0
Hver søndag er skraldecafeen åben mellem kl. 11 – 12 og det er os selv som driver den.
Det vil sige, at alle er velkomne til at bage en kage, brød eller andet, lave kaffe og te i kontorhuset og til at tage opvasken.
I det lille udhængsskab på skraldehuset er der en kalender, hvor man kan skrive sig på til kagebagning eller til at tage opvasken. Man får refunderet udgifterne til kagebagning. Opvasken kan man tage når skraldecafeen lukker kl. 12 i kontorhuset, eller man kan tage den med hjem, blot man bringe den tilbage senest den næste søndag. Vil man aflevere den før kan man låne en nøgle til kontorhuset.
Er kaffen eller teen sluppet op når man kommer op til skraldecafeen, må man meget gerne gå ind og lave en kande mere. Altså skraldecafeen drives af os alle og fungerer bedst, hvis alle vil bidrage på den ene eller anden måde.
Mange hilsner skraldemutte og fatter.
Lån af barnevogn og børne gæste seng
- Den: april 05, 2015
- Af: Marinussen_nr126
- Kategori: Vores Birkevang
0
Vi får besøg af niece og 2 skønne små drenge fra fredag d 10.4 til den 12.4 Findes der nogen i Birkevang der har en (gerne gammel) barnevogn og en børne gæsteseng vi må låne?
Skriv en SMS eller ring på 2758 5135
Kærlig hilsen Jane og Kim i nr. 126